Indkøbet prøves i Aarhus
Skive-træner Jan Friis driver en sund og fin trænerforretning i den lille jyske by Vemb. En af de store forskelle på Jan Friis og mange andre trænere i Danmark er virksomhedskonceptet.
Jan Friis køber hvert år heste på de danske auktioner. Det gør han uden at have kunder til disse heste i første omgang, men år efter år så sælges disse heste til nye eller eksisterende kunder.
En anderledes tilgang til tingene i forhold til mange andre trænere, hvor der indkøbes hest til en specifik kunde. I Juni måned kunne Jan Friis oplyse til vores medie, at han havde udsolgt af indkøbte heste, og en af de heste Jan Friis havde solgt, var Florida Flamingo.
Historien med Florida Flamingo og Jan Friis er som mange andre. Hesten blev udbudt på salgsmenuen af Lasse og Knud Christensen, og her slog Jan Friis hurtigt til.
Efterfølgende solgte Jan Friis Florida, til en ny mand i sporten.

– Der er tale om en helt ny mand i sporten, og for mit vedkommende er det fantastisk, at vi kan tiltrække nye folk til sporten på nuværende tidspunkt. Det er hele fundamentet i sporten, at vi har mennesker der vil investere i nye heste, så vi kan holde hjulene igen, fortalte Jan Friis i forbindelse med salget. –
I dag starter Florida Flamingo for første gang i karrieren på Jydsk Væddeløbsbane.
Florida Flamingo gik godt senest. Denne gang går hesten barfodet på alle fire ben. Den gik godt nok uden forsko senest i Billund, men nu får den også bagskoene af, på Birgers opfordring.
Hesten kommer også med vatudtræk for første gang. Jeg forventer, at hesten slutter blandt de tre første. Jeg tror ikke, at Århusvejen skal give problemer. I træningen virker det, som om at den godt kan.






