Den må man ikke glemme i dag!
Jan Friis medbringer en enkelt hest til Fyens Væddeløbsbane i dag. Det er den 4-årige Florida Flamingo (Ens Snapshot. En hest, der tidligere er formidlet gennem Travet.dk.
Skive-træner Jan Friis driver en sund og fin trænerforretning i den lille jyske by Vemb.
Jan Friis køber hvert år heste på de danske auktioner. Det gør han uden at have kunder til disse heste i første omgang, men år efter år så sælges disse heste til nye eller eksisterende kunder.
En anderledes tilgang til tingene i forhold til mange andre trænere, hvor der indkøbes hest til en specifik kunde. En interessant og anderledes forretningsstrategi, men den virker for Jan Friis.
Jan Friis var hurtig, da man udbød Florida Flamingo til salg, hvor Skive Træneren erhvervede sig hesten. I sidste sæson deltog Florida Flamingo i kriterieprøverne, og hesten viste flere gange prøver på sit talent.
Sidste år bød på 44.469 kr. og rekordsænkning til 1.13.9 i karrierens blot 12 start. I alt står Florida Flamingo noteret for 14 starter og 57.968 kr.
I juni måned kunne Jan Friis fortælle, at han havde solgt Florida Flamingo videre til en ny mand i sporten:
Der er tale om en helt ny mand i sporten, og for mit vedkommende er det fantastisk, at vi kan tiltrække nye folk til sporten på nuværende tidspunkt. Det er hele fundamentet i sporten, at vi har mennesker der vil investere i nye heste, så vi kan holde hjulene igen, fortæller Jan Friis.
I dag starter Florida Flamingo med Michael Lønborg i sulkyen. Det sker indenfor DM For Travtrænere, hvor JVB-træneren skal forsøge at formidle chancen bag den evnerige traver bedst muligt.
Florida Flamingo er en særdeles starthurtig traver, og det kunne ligne spids for sidenhen at slippe til en af favoritterne i løbet. Til egen hjemmeside fortæller Jan Friis:
Florida Flamingo:
Kommer i sæsondebut og har trænet godt men kan mangle det berømte løb i kroppen da han er en stor hest. Hurtig fra start og med rette løb kan han være en triochance.
Jan Friis er i år bannerannoncør på Travet.dk.
[useful_banner_manager banners=10 count=1]







