Ivana Nordic vandt Aalborg Hoppechampionat
I Dansk Hoppe Derby vandt Juno foran Ivana Nordic, men i Aalborg Hoppechampionat blev det omvendt.
Fra start kunne Foreign Affair tage spidsen for Jeppe Juel, men allerede ved indgangen til første sving var der føringsskifte.
Det blev Ivana Nordic, der kunne overtage spidsen for Nicklas Korfitsen og det var i god åbning de første 500 meter.
Der blev åbnet i 12,2, men herefter blev tempoet taget en smule af løbet, således den første kilometer gik efter 15,4.
Flemming Jensen forsøgte i tredje spor med lidt over en omgang til mål, men det foretagende lykkedes ikke for Aalborg-træneren.
I stedet var det Juno, der kom frem udvendigt, hvor den overtog pladsen for Jackie Wee, der lå som første hest i andet spor.
De to heste foran gav hinanden et god sidste halvomgang, og bagfra kom Foreign Affair også i et godt angreb for Jeppe Juel.
Nicklas Korfitsen kunne holde sin hest foran hele vejen til mål, og kunne vinde i tiden 1.14,2/2140 m. Auto.
Juno holdt til andenpladsen og leverede et flot løb, mens det blev til tredjepladsen for Foreign Affairs.
Fantastisk dag for Nicklas Korfitsen!
Om Ivana Nordic
Ejer: Skoie Racing
Opdrætter: Nordic Horse Farm AB
Træner: Nicklas Korfitsen
Kusk: Nicklas Korfitsen
Vindertid: 1.14,2/2140 m. Auto
Førstepræmie: 75.000 kr.
Se løbet her.







