Jomo Cash mod de bedste
Ligesom det var tilfældet i Dansk Trav Derby er Jomo Cash og Jan Dahlgaard også ude mod de bedste i dag.
Det sker, når hesten er til start i Grand Circle 4-års Championat for hingste og vallakker med dens træner Jan Dahlgaard i sulkyen.
Parret har fået spor to over 2140 m. Auto, og der er en førstepræmie på 235.000 kr. i storløbet i Aalborg.
Det er en Jomo Cash, der kommer til start med blandt andet sejr i stayerløbet på Aalborg Store Pris-dagen i sidste måned.
Jomo Cash er ude mod de bedste med blandt andet de tre første heste i mål fra Dansk Trav Derby med Icebreaker i spidsen.

Om Jomo Cash
Jomo Cash er efter franske Cash And Go og svenske Paris Lavec. Moderen Paris Lavec var selv en god væddeløber med rekord 12 og 358.438 kr.
I avlen har Paris Lavec også præsteret med gode afkom som E Type Cash – 1.546.725 kr., Cash Flow – 418.273 kr. og Daisy Cash – 253.283 kr. på listen.
Det var en Jomo Cash, der var til start i Dansk Trav Derby, hvor den dog sluttede udenfor præmierækken efter at have vundet derybprøven.
Præmiekontoen tæller 165.250 kr. inden løbet i dag, og det er en Jomo Cash med fem sejre i 20 starter.

Om Jan Dahlgaard
Hos Jan Dahlgaard er der ingen slinger i valsen, og der bliver ikke hoppet over, hvor gærdet er lavest. ”Hvis man ikke yder, kan man ikke nyde”, ligger dybt i Skive-træneren.
Jan Dahlgaard startede med ponytravløb, og efter folkeskolen kom han i lære hos travtræner Gordon Dahl. Det er en Gordon Dahl, som flere gange i medierne har strøget omkring sig med superlativer om Jan Dahlgaard.
Jan Dahlgaard er en af de trænere, som vi har besøgt hjemme. Her oplevede vi en meget seriøs og målrettet træner, der ikke går på kompromis med tingene.
Jan Dahlgaard har perfekte træningsforhold hjemme på gården. Her er der optimale forudsætninger, og alt er meget nøje passet.
Fotos af
Burt Seeger
Kjeld Mikkelsen







