Jydsk Væddeløbsbane på programmet
Dagen byder på løb fra Jydsk Væddeløbsbane.
Dagens løbsdag indledes kl. 12.45.
Et baneprogram til løbsdagen kan hentes her.
Træner og kuskekommentarer findes på dette link.
I baneprogrammet indleder man
Med tre forrygende storløbsdage i bakspejlet byder vi denne søndag velkommen til endnu en spændende søndag med Preben Munchs Mindeløb Revanchen som hovedbegivenhed.
På grand prix-dagen for 14 dage siden blev Ginger Peachy en flot vinder af Preben Munchs Mindeløb med 100.460 kroner til vinderen, og Bo Westergaards kapable hoppe understregede atter, at den befinder sig strålende på Jydsk Væddeløbsbane.
Derfor er det såre naturligt at Ginger Peachy er med igen i dag. Denne gang bliver det med Jeppe Juel som ”vikar” i sulkyen idet Bo Westergaard denne eftermiddag selv er optaget på Jarlsberg i Norge med Get A Wish i millionløbet Ulf Thoresen Grand National.
Ginger Peachy er alene om at starte fra tillæg til fem konkurrenter, og Ginger Peachy undgår ikke at blive favorit, selv om den nu skal give 20 meter forud til Lady LL i modsætning til både løbets indledende afdeling og finalen for 14 dage siden.
Søndagens hurtige syv løbs sommeranretning indledes med et treårsløb som byder på gensyn med en anden af grand prix-weekendens flotte vindere, millionærtraveren E Type Cash’ talentfulde lillebror Jomo Cash. Den møder blandt andre Jin Gin, der ligeledes lovede meget ved sejren i debuten

Jydsk Væddeløbsbane er en hestevæddeløbsbane beliggende i den sydlige del af Aarhus ved Marselisborgskovene. Banen benyttes til travløb året rundt og galop fra april til oktober. Jydsk Væddeløbsbane blev åbnet den 29. juni 1924.
Banens omkreds: 1080 meter
Opløbslængde: 300 meter
Autostart: Antal heste i første række bag startbilen: 7
Voltestart: Max. antal heste i hver volte: 7
Voltestart: Antal heste der vender forrest: 4
Open Stretch: Nej
Foto Ole Hindby







