Kasper Foget købte Isotope d’Am
Kasper Foget købte Isotope d’Am.
På en auktion forleden købte Skive-jockeyen Kasper Foget den franskfødte Isotope d’Am, som han kender godt til.
Det er en Kasper Foget, der har kørt den seksårige vallak to gange, mens det var i træning hos Morten Juul, og det er blevet til to sejre.
Den første gang at Foget kørte hesten var i Skive sidste år, hvor det blev til sejr i 1.16,5/2060 m. Auto, og det betød at han fik genvalg i starten efter. På Lunden kunne Kasper Foget også køre først over stregen med hesten, der kunne vinde i 1.14,3/2060 m. Auto.
Kasper Foget købte hesten for 45.000 kr. på auktionen forleden, og alene sidste år tjente den 105.303 kr. Det tegner til et spændende køb.

Har succes i USA
De senere år har Kasper Foget også været med inde over indkøb af heste til USA, og der har været nogle spændende heste imellem. Epos Østervang tjente mange penge i USA sidste år.
Det er en hest, som Foget ejer sammen med sin tidligere chef Per Engblom.
En af hestene, som Kasper Foget også er medejer er Global Believer, som han ejer sammen med flere folk i Skive-egnen.
Global Believer kan også se tilbage på et 2023, hvor den har entreret vinderpladsen flere gange i USA.

Om
Heste og travsport har altid fyldt en masse for Kasper Foget fra Højslev. Og det vil det også gøre i årene fremover, efter han er vendt hjem til travbanen i Skive.
Som helt lille dreng blev Kasper Foget fra Højslev nærmest slæbt med på travbanen i sin klapvogn.
I dag er han tilknyttet stalden hos travtræner Morten Friis.
Fotos af:
- Burt Seeger
- Privatfoto





