Ken Ecce i topform
Ken Ecce har ramt en formtop, og Lunden-træneren har på sine to seneste løbsdage kørt mere end 100.000 kr. Helt nøjagtig har Ken Ecce indkørt 109.343 kr. ved sine starter på Charlottenlund og Jægersro Travbane.
I aftes blev det til to sejre og en fjerdeplads, hvilket indbragte 71.193 kr.
I år har Ken Ecce indkørt 1.292.096 kr., hvilket er 786.047 kr. fra sidste års cifre.
I morgen gælder det hjemmebanens løb, hvor fem køreture samt et prøveløb.
Ken Ecce driver i det daglige en træningsliste med 20 heste. En af de heste, der skal tegne fremtiden for stalden, er 2-årige Heti (El Titan), der ejes af Stald Sotto.
Staldens Heti har indledt stærkt
Heti har indledt karrieren med sejr i debuten. En sejr, der kom i derbyweekenden, hvor Heti sejrede i opdrætterforeningens 2-års løb, og fulgte sidenhen op med en andenplads på Jægersro.
Heti kom i karrierens anden start hjem i tiden 1.15,8/1640 m. Auto.
Gaby C N med frisk sejr
Staldens talentmasse tæller også Henrik F. Pedersen-ejet Gaby C N (Wishing Stone). Den 3-årige hoppe vandt sin Kriterieprøve på overbevisende måde og er nu klar til Dansk Hoppe Kriterium.
Det er således ikke kun nu og her, at det ser fornuftigt ud for Ken Ecce, men med en spændende staldsammensætning kan man også forvente at se Lunden-træneren fremme i årgangsløbene de kommende år.





