Køhlers gode sæsonstart
Sidste år var John Køhler tre sejre, men allerede i går slog den fynske træner sin sejrscifre fra 2024.
Det er efterhånden ikke så ofte, at John Køhler er i sulkyen, men i går lykkedes det at plette på Nykøbing Falster Travbane.
Sejren var den tredje i år, hvor de to øvrige sejre er taget sammen med Hr Skov, der har vundet både i Aarhus og i Odense.
I 2024 kom de tre sejre i hus med tre forskellige heste. Udover Hr Skov, blev det også til sejr med Kiki og Cruzado Oscuro.
John Køhler råder blot over seks heste i det daglige. Det er Anita Tikarun, Barsoi, Cruzado Oscuro, Happy Days, Hr Skov og Kiki.

Happy Days
John Køhler havde taget turen fra Odense, og han kunne sejre med Happy Days (Partout Simoni) i tiden 1.17,3/2140 m. Auto. Andenpladsen gik til Hermione H J, mens tredjepladsen gik til Hope For Blue Moon.
Ejer: Chanette Bentsen & Adam Køhler
Opdrætter: Olaf J. Schröder
Træner: John Køhler
Kusk: John Køhler
Se løbet her.

Om John Køhler
John Køhler blev tidligt bidt af miljøet og travsporten, og som 12-13-årig begyndte han at komme fast i stalden hos travtræner Rudolf Jensen. I 2019 kunne John Køhler fejre 40-års jubilæum som selvstændig på Fyens Væddeløbsbane.
19 år gammel kørte John Køhler sit første travløb. I 1975 tog han sin første sejr, og denne kom på den daværende Amager Travbane bag hesten Ortrud.
Den nuværende træner på Fyens Væddeløbsbane blev professionel tilbage i 1979, og siden er det blevet til mere end 2.100 sejre.
John Køhler havde sin storhedstid i storhedstid” , i 80’erne og 90’erne, hvor det blev til 14 trænerchampionater på hjemmebanen og talrige storløbssejre, bl.a. Dansk Trav Kriterium med Levelet Tax.
Fotos af
Gorm Foto
Niels Davernum
Burt Seeger






