Konduitepræmie til Casper
Casper M. Nielsen fik en konduitepræmie i forbindelse med løbene på Skive Trav i går.
Konduitepræmien kom i forbindelse med starten med Hyacinth i går i Skive, hvor Nova kunne vinde løbet for Flemming Jensen.
Casper M. Nielsen blev tildelt konduitepræmien for snarrådig optræden i forbindelse med Hyacinths ageren forud for løbet.
I selve løbet klarede Hyacinth det dog godt, og den sluttede på andenpladsen, kun slået med en mulespids af vinderen.
Det er Casper M. Nielsen, der selv er medejer af hesten, som han også start for den daglige træning af.

Kørt færre løb i år
Der sidder et par fremragende kørehænder på Casper M. Nielsen, der i år også har deltaget i DM for professionelle. I sidste sæson blev det til 24 sejre i 324 starter, og 713.075 kr.
I år har Casper M. Nielsen kørt 78 løb, og præmiekontoen siger 391.050 kr. Casper M. Nielsen er årgang 1998, og dermed en af sportens unge mennesker, som skal tegne sportens fremtid.
Casper M. Nielsen, der i sin tid selv startede som staldmand hos Jan Dahlgaard i Skive via hans far Per “Fif” Nielsen, som selv har været ansat som staldmand for bla. Gordon Dahl.
Efter flere år hos Jan Dahlgaard skiftede Casper M. Nielsen til Kaj Jensen, da lysten til at køre flere løb trak i det unge stortalent. Det har man givetvis ikke fortrudt, for det er kun gået en vej med karrieren.

Travsportsbrødre
Det er ikke kun Per “Fif” Nielsen og Casper M. Nielsen, der har travsporten i blot. Det har Casper M. Nielsens to brødre i den grad også.
Mads Hviid har trænerlicens og det er med Jydsk Væddeløbsbane, som hjemmebane. 1992-fødte Mads Hviid havde sin bedste sæson i 2022, hvor det blev 12 sejre i 101 starter og 594.492 kr.
I år har Mads Hviid kørt 45 gange og det er blot blevet til en enkelt sejr, som kom i hus med Triple Thobo på Spar Nord Arena i Aalborg.
2001-fødte Magnus M. Nielsen er den yngste af brødrene. Han er i gang med en af sidste bedste sæson, og det er blevet til syv sejre i 68 starter og 197.947 kr. i år.
Fotos af
Hesselborg Foto
Burt Seeger







