Kort nyt
Kort nyt fra nær og fjern. Vi ser tilbage på tirsdagen, og ser frem mod de kommende dage.
1). Tre af tirsdagens vindere på Falster er formidlet gennem salgsmenuen på Travet.dk. Læs eller genlæs her.
2). Faith G K. Vandt Syv af 16 starter efter salg til Bornholm. Faith G K er gået bort efter et uheld, hvor hoppen sidenhen brækkede hovbenet. Solgt via salgsmenuen på Travet.dk.
3). Magnus Ladegaard-trænede King Legend var anden på Axvalla tirsdag aften. Se løbet her.
4). Sejr til Flemming Jensen på Axevalla. Læs mere her.

5). Knud Mønster over millionen. Læs eller genlæs her.
6). Ny hest til Sabina Gammelgård i form af Its Quite Easy.
7). Nicklas Korfitsen nomineret til fin pris. Læs eller genlæs her.
8). Familie i stor glæde. Læs eller genlæs her.
9). Falster – Tre af dagens vindere er solgt her. Læs eller genlæs her.

10). God aften for Nicklas Korfitsen i Norge. Læs eller genlæs her.
11). Lexington Sale. Hvem har købt. Se hele oversigten her.
13). To sejre til Søren Johansson på Falster.
14). Ulrik Christoffersen rundede tirsdag aften sidste års cifre, da han sejrede på Falster.
15). Baneprogram til onsdagens løb på Jægersro kan man se/hente her.

16). Sådan gik det på Nykøbing Falster. Lånt efter aftale med Anders Helge Nielsen, og tilsat løbsrepriser.
Entreprenørfirmaet Jens Rasmussens løb
Jørgen Lorentzen havde taktikken klar i dette indledende V65-løb med sin egentrænede Beaactress og han drønede direkte til spids med hoppen.
Det blev til 14,4/500 og 17,5/1000 og her havde såvel Erik Jet som Heros Atout og King of the North alle galopperet.
Bedst fulgte Keep Going med og hun forsøgte sig i opløbet, men intet bed på Beaactress, der vandt let på 17,9/1640 auto før Keep Going og med Abbott som tredje.- Jeg tænkte at jeg ville køre fra start og hun tog den først med ro da vi kom over på første langside. Hun er bedst med jævn fart og det var mest at holde en pace, der passede hende, sagde Jørgen Lorentzen efter sejren.
Se løbet her.

Nu Nu Hill’s Vandrepokal
Søren Johansson lod Kissingstone Engel debutere og efter føring hele vejen kunne hoppe vinde løbet.
Kenya kom op udvendig tidligt, men galopperede allerede efter 600 meters kørsel og så var K O Donna efterladt i dødens og gav ryg til Greta, der dog tidligt meldte sig ud af løbet.
K O Donna gik lidt tættere op sidste sving rundt, men det var fra vinderhullets Kække Konrad W A det værste angreb kom i opløbet.
Foran styrede Johansson dog Kissingstone Engel til en ret sikker sejr på 20,5/2140 volte før Kække Konrad W A og K O Donna.
Se løbet her.

Ensure præsenterer Hesteejerløbet
Borups Atlas har virkelig været uheldig ved flere tilfælde og har samtidig også mødt rigtig gode konkurrenter, men i dag lykkedes det meste for Søren Johanssons lille kriger.
Fra start var det ikke overraskende Gipsy K, der tog spidsen og fik Zuma Lee i sin ryg, mens Hurricane Bøgedal var sat af i 3. spor.
Han blev svaret op af Holger J J, da Katia Bøgedal forsøgte at køre fremad og havnede så som sidste hest med Borups Atlas lige foran sig i 4. indvendig.
500 meter fra mål kom Borups Atlas ud i 2. spor og så gik det stærkt for den lille sejrshest, der suste rundt om konkurrenterne og vandt på 16,6/2140 auto før en tapper Holger J J og med Gipsy K som tredje.
– Jeg synes han har gået mange løb i dødens og er vokset op i klasserne. I dag gav det sig selv med et rygløb og så skulle han køres på speed for han har også efterhånden bevist, at han har mere fart i benene og det viste han jo også i dag. Med 600 meter hjem så det lidt sort ud, men jeg kunne se, at Katias hest havde problemer med at slutte op og så blev der et lille hul og så kunne jeg ligeså godt skyde ham af. Han vandt ganske let, sagde Søren Johansson efter sin anden sejr. Se løbet her.

Løvfaldspokalen
Ulrik Christoffersen var offensivt indstillet i dette løb med Hope Never Dies, der ellers allerede i første sving havde ramt 2. par udvendig i ryg på Falm, men ikke var tilfreds med den position.
Billie Eilish sad i spids og det var tydeligt at han ikke havde noget imod at slippe spidsen og det så Ulrik vågent og kørte til med Hope Never Dies, der sad i spids kort efter.
Så skulle der pludselig en rigtig god hest til at slå hoppen, men fra 3. indvendig kom Jada farende i angreb 300 meter fra mål og hun kom faktisk rigtig tæt på Hope Never Dies, der dog red stormen af og sejrede på 16,7/2180 volte før Jada og med Billie Eilish som tredje.
– Det var en svær opgave, men jeg var så heldig at Laura kørte til og alle andre havde jo respekt for Birger og så trykkede jeg lige til og sad i spids. Jeg følte jo også, at jeg havde bedste hest og det havde jeg jo også. Hun var lige magelig til slut, hvor jeg lige skulle kalde lidt på hende, men hun gjorde det, sagde Ulrik Christoffersen efter sejren.
Se løbet her.

Spar Nord’s løb
Sidste løbsdag kørte Jan Kramer et perfekt løb med Josefine K og vandt sikkert og igen fik han kørt et løb helt efter bogen og resultatet blev det samme: Sejr.
Føringen forsøgte hun sig på, men her var Tiger Lily H S for hurtig og Kramer måtte bakke af til vinderhullet med Josefine K, mens Karola Gejs efterhånden kom frem udvendig uden ryg. Favoritten Atlantic blev “gemt” nede i 5. indvendig og sås faktisk aldrig med chance i løbet.
300 meter fra mål fandt Kramer tiden inde til angreb med Josefine K og hun fløj frem og tog enkelt grebet på Tiger Lily H S, men nu havde Preben Kjærsgaard fået Ilvo Bourbon op på den store remskive og den nærmede sig hele vejen ind.
Målstregen reddede dog akkurat Josefine K, der kunne vinde på 17,9/2140 auto før Ilvo Bourbon og med Joanna som tredje.
– I første sving var der kamp om pladserne, men jeg følte ikke vi var i nærheden af Preben. Det løste sig helt perfekt – faktisk var hun lidt for gal fra start og jeg var i tvivl om hvad jeg skulle for hun var lidt halvløbsk fra start. Jeg havde masser at køre med i sidste sving og det var bare at sidde så længe som muligt. Hun ventede lidt, da hun kom foran, men det var rigtig fint, sagde Jan Kramer efter sejren med den Maibritt Drejer-trænede hoppe. Se løbet her.

Florens Vandrepokal
Da Handsome Devil galopperede på vej op til bilen var det oplagt, at spidshesten i dette løb skulle være Handsome Henry W A og det tog Anders F. Jensens hest da også ganske let.
Havana Sotto var slet ikke med i spidskampen og i stedet satte Birger Jørgensen sig i 3. indvendig for at gå til angreb efter 900 meter og give ryggen til Evoque.
Sidste sving rundt lignede Handsome Henry W A stadig noget stort selv om Havana Sotto gik rigtig tæt op til den, men i opløbet kæmpede Havana Sotto sig lidt
– Der var mange starthurtige heste med og vejret taget i betragtning var det oplagt, at jeg ikke skulle køre med, men i stedet afvente lidt hvad der skete. Jeg tror da heller ikke, at hun er spidsafhængig og ligeså god når hun sidder bag de andre. Jeg troede ikke Anders’ hest kunne slåes i dag så jeg kørte mest efter andenpladsen, men jeg kunne se, at Anders ikke havde så meget og så passede det perfekt, sagde Birger Jørgensen efter sejren med den Henrik Thomsen-trænede hest.
Se løbet her.

NFT Travklubs Efterårsserie
Amatørpuljeløb 1:19
præsenteret af Hasselø Rideudstyr
Alene fra spids var det helt oplagt, at førerhesten i dette løb skulle være Baker Tilly, men knap så oplagt var det, at såvel Sesame Street som Ilyushin havde galopperet inden der var kørt 450 meter.
Med i vinderhullet hang Nikita Montoya, mens Hula Ula Simoni blev kørt frem udvendig uden ryg og dens ryg tog Gaby Cloc for Oliver Kristoffersen med 600 meter tilbage af løbet.
Her afventede den unge kusk til opløbet, hvor angrebet blev sat ind og Gaby Cloc bare fløj forbi til let sejr på 17,9/1680 volte før Hula Ula Simoni og en godt afsluttende Empty Glass.
– Det løste sig helt perfekt og der blev lige det hul jeg manglede på bagsiden så det blev helt perfekt. De tog ret hårdt op i løbet og kørte ikke meget og derfor blev vi lukket inde i legen fra tillæg, sagde Oliver Kristoffersen efter sejren med den Anders F. Jensen-trænede hoppe.
Se løbet her.

Formløb
Amatør- og Jockeyløb
Galop fra start var der fra A Perfect Torkdahl, mens Voila galopperede i et pres på første langside overfor Cayenne Star.
Cayenne Star holdt derfor spidsen poå 23,6/500 og 21,8/1000 og her var Harley Shadow kommet frem og trykkede på.
Den var også tæt på at overtage kort ude på sidste omgang, men indvendig slog Cayenne Star kontra og hele tiden havde Sofarsogood hygget sig i ryg på Harley Shadow.
600 meter fra mål tog Nicolai Olsen i højrelinen bag Sofarsogood, der fløj til spids og siden ikke var til at hente på 20,2/2160 volte før en godt afsluttende Hulahop og Attention Bøgedal.- Han er jo en hest, der skal have hjælp undervejs for at gøre det så det blev perfekt. Steen Haagensens hest galopperede på vej frem og så gav Søren mig ryggen. På sidste langside skulle jeg bare til spids inden sidste sving. Det blev lidt for tidligt jeg kom foran, men jeg synes min chance var at komme væk inden sidste sving for han er ikke så vigtig op mod mål, sagde Nicolai Olsen efter sejren med den Charlotte Homann-trænede hest.
Se løbet her.

NFT Travklubs Efterårsserie
Amatørpuljeløb 1:19
præsenteret af Hasselø Rideudstyr
Alene fra spids havde Anders H. Nielsen vurderet i baneprogrammets tips, at han havde en stor chance med Hancock i det afsluttende puljeløb og det kom til at holde stik.
Han havde også parolen klar: Fart på hele vejen så længe der var benzin på og benzinen var ved at slippe op til slut, men målstregen reddede Hancock, der vandt på gode 18,1/1640 volte før
Freewayman Am, der sad udvendig uden ryg det meste af vejen, mens Eldorado Lixarve akkurat tog tredjepladsen før Frasier, der havde været helt bagom over de sidste 350 meter.
– Det var dejligt at give lidt tilbage til Sasja og Dorte nu man havde fået en hest at køre med af dem. Det gik jo stærkt og det var hans chance i løbet. Jeg måtte bare sørge for at holde forspringet og holde farten, sagde Anders H. Nielsen efter sejren med den Sasja Nielsen-trænede hest.
Se løbet her.
Fotos af
Stein Larsen Trav365.no
Danny Stensbæk
Gorm Foto.






