Kort Nyt — Vi samler op
Kort Nyt — Vi samler op
Travet.dk giver dig her et samlet overblik over dagens vigtigste smånyt fra både ind- og udland. Vi udvælger de historier, der fortjener din opmærksomhed, uanset om det handler om resultater, trænernyt, avlsnyheder eller internationale tendenser, der påvirker sporten.
Alt er hentet fra egne kilder, samarbejdspartnere og udenlandske nyhedsstrømme, så du får et præcist og koncentreret billede af dagens travbegivenheder. Indblik, overblik og relevans — samlet ét sted.
God fornøjelse.

1). Birger Jørgensen dagsbedst på Lunden med tre sikre fuldtræffere
Birger Jørgensen leverede søndag en af de mest markante præstationer på Charlottenlund Travbane i denne sæson. Med tre sejre blev Aarhus‑kusken dagsbedst, og han satte sit tydelige aftryk på løbsdagen. Læs mere her.
2). Hurtigt salg
Lising nåede kun ganske kort tid at stå på salgsmenuen, før interessen materialiserede sig i en konkret handel. I morges kunne vi udbyde den rutinerede vallak, og allerede få timer senere kunne vi melde hesten formidlet. Læs mere her.
3). Don Fanucci Zet vandt Ulf Thoresen Grand National
Get A Wish diskvalificeret fra andenpladsen. Læs mere her.

4). Redaktør – Det er næsten eksploderet
Det seneste døgn har salgsmenuen været alt andet end stille. Faktisk har aktiviteten været så markant, at flere handler og nye tilføjelser nærmest har stået i kø.
Et salg af Linsing, endnu et salg på vej mandag, en ny hest på vej ind – og oveni det hele en hesterailer, der også er på vej ind i systemet.
Der har været et særdeles positivt døgn.
5). Pas godt på jeres heste – en opfordring til alle hesteejere
Flere læsere har henvendt sig. Læs mere her.‘
6). Skidt nyt for Rikstoto
Rikstoto risikerer et gebyr på en million kroner efter to alvorlige systemfejl, som gjorde, at tusindvis af spil blev gennemført uden at indsatsen var betalt.
Lotteritilsynet mener, at fejlene udgør et væsentligt brud på pengespilloven og peger samtidig på, at Rikstoto for nylig er blevet ilagt et andet overtrædelsesgebyr for mangelfulde kontrolrutiner.

7). Læserhenvendelse. Bliver Travet.dk i 2027 til en salgsmenu?
Svar: Vi kan sagtens ende med at lade andre stå for nyhedsdækningen. Det afhænger helt af de økonomiske forudsætninger, og derfor er der endnu ikke truffet nogen beslutning om sæsonen 2027.
8). Læserhenvendelse:
Hvorfor giver i hesteejere og opdrættere, der konsekvent bruger dopingdømte trænere så meget taletid.
Svar: Vi er et nyhedsmedie. Vores opgave er at indsamle og formidle nyheder. Vi er ikke dommere, og det er ikke vores rolle at dømme nogen. Det er diverse forbund, der har den opgave.
9). Redaktør
I den kommende uge, er 50 % af redaktionen i Norge, hvor vi skal på en lille rundtur. Der vil af samme årsag været pauser i opdateringen, da vi er “ude af huset”.

11). Første sejr siden 2021
Hanne Nissen tog sin første sejr siden 2021, da hun søndag sejrede på Charlottenlund Travbane.
12). Team Lunden med ny succes
Sandre Kristoffersen-trænede Leicester vandt for Nicolaj Andersen. Det blev ellers til galop i første sving for Team Lunden-hesten
13). Læserhenvendelse
Er det ikke på tide at sporten får kigget på reglerne for skyggetræning?

Sådan gik det på Lunden
1. løb – Mary la Marc
Det var Lars Marcussen-trænede Mary la Marc, der indledte på Lunden med Birger Jørgensen i sulkyen. Den svenskfødte hest kom tidligt fremad i andet spor, og kunne overtage føringen ud på sidste omgang, hvorfra den vandt i 1.17,1/2020 meter snore. Andenpladsen gik til Miss Blackbird, mens tredjepladsen gik til Fleetwood Mac.
Ejer: Lars Marcussen
Opdrætter: Lars Marcussen
Træner: Lars Marcussen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.

2. løb – Leicester
Sandre Kristoffersen-trænede Leicester vandt for Nicolaj Andersen. Det blev ellers til galop i første sving for Team Lunden-hesten, der dog kom tilbage i andet par udvendigt og indledte angrebet på sidste langside. Fireåringen kunne tage årets anden sejr i 1.14,3/2000 meter auto. Natural Aveve tog andenpladsen, mens Kjelling tog tredjepladsen.
Ejer: Team Lunden
Opdrætter: Jeanette H. Jensen
Træner: Sandre Kristoffersen
Kusk: Nicolaj Andersen
Se løbet her.

3. løb – Lexington
Det blev Jeppe Juel, der kunne skære målstregen først med egentrænede Lexington. Ekvipagen kunne overtage spidsen kort efter start til åbningerne 14,2/500 meter og 16,6/1000 meter, hvorfra fireåringen vandt i 1.16,4/2000 meter auto. På de efterfølgende placeringer sluttede Monark Lund og Staro Torino.
Ejer: Team Juel
Opdrætter: Niels Juel
Træner: Jeppe Juel
Kusk: Jeppe Juel
Se løbet her.

4. løb – Handsome Devil
Flemming Larsen-trænede Handsome Devil vandt for Hanne Nissen i amatørmatchen SveDan Cup mellem Lunden og Jägersro. Det blev til et løb, som første hest i andet spor for syvåringen, der alligevel var stærkest til slut og sejrede i 1.15,1/2000 meter auto. Andenpladsen gik til Kash Shadow, mens tredjepladsen gik Devil in the Sky.
Ejer: Hanne Nissen
Opdrætter: Hanne Nissen
Træner: Flemming Larsen
Kusk: Hanne Nissen
Se løbet her.

5. løb – Hansi Gejs
Det blev Jonas Hansen, der kunne sejre med egentrænede Hansi Gejs. Ekvipagen kunne tage føringen straks fra start til åbningerne 18,7/500 meter og 18,5/1000 meter. Det blev til årets tredje sejr for Hansi Gejs i 1.16,7/2000 meter snore. Inspector’s Choice tog andenpladsen, mens Wikki Stone tog tredjepladsen.
Ejer: Lone & Jonas Hansen
Opdrætter: Gunnar Eriksen
Træner: Jonas Hansen
Kusk: Jonas Hansen
Se løbet her.

6. løb – Juventas
Birger Jørgensen tog sin anden dagssejr, da han vandt med Flemming Jensen-trænede Juventas. Den seksårige hoppe kunne tage spidsen kort efter start til åbningerne 13,9/500 meter og 14,4/1000 meter. Det blev til årets anden sejr for hesten i 1.13,6/2000 meter auto. Iena Downs og Nova sluttede på de efterfølgende placeringer i løbet.
Ejer: Divine I/S & Hjallerup Hestepension
Opdrætter: Dorthe Christensen ApS
Træner: Flemming Jensen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.

7. løb – Lingonris
Det blev til tredje dagssejr for Birger Jørgensen, da han sejrede med Morten Melin-trænede Lingonris. Den svenskfødte hest kom til spids ved udgangen af første sving til åbningerne 15,0/500 meter og 15,0/1000 meter. Hoppen tog årets fjerde sejr i bare seks starter i 1.14,6/2000 meter auto. Andenpladsen gik til Light Hancock, mens tredjepladsen gik til M T Thierry.
Ejer: Larsen & Melin
Opdrætter: Gunnar Sundbaum AB
Træner: Morten Melin
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.

8. løb – Hula Ula Simoni
Jonas Hansen lukkede og slukkede på Lunden med sin anden dagssejr. Det skete med egentrænede Hula Ula Simoni. Undervejs sad parret, som første hest i andet spor en god del af løbet, hvorfra de hentede årets første sejr i 1.17,5/2020 meter snore. Gubernaculum W A tog andenpladsen, mens He Dit It tog tredjepladsen.
Ejer: Stald J H
Opdrætter: Peter Simoni
Træner: Jonas Hansen
Kusk: Jonas Hansen
Se løbet her.
Fotos af Burt Seeger












