Kriterium – Kan Dennis drille favoritterne
Dennis Kristiansen er klar til endnu et storløb, og i dag gælder det Dansk Trav Kriterium bag sin egen Iceman.
Iceman blev allerede godkendt i juli måned 2022, og debuten blev henlagt til Skive Trav, hvor den kunne vinde en overlegen sejr i 1.16,9/1600 m. Auto.
Hesten var også til start i Opdrætningsløbet. Efter en tredjeplads i prøven, blev det til en ottendeplads i selve hovedløbet i 1.23,0/2000 m. Auto efter galop.
Iceman kvalificerede sig til Dansk Trav Kriterium med en tredjeplads i prøven. Den store og veludseende hingst efter Wishing Stone har vundet to af karrierens 11 starter.
Kan drille de øvrige

Årsdebuten var på Jydsk Væddeløbsbane, hvor det blev til en fjerdeplads og herefter blev det til en tredjeplads i Pay Dirts Mindeløb hjemme i Skive.
Det blev til galop i den efterfølgende start i Skive, inden at den kunne sikre sig adgang til Grand Circle 3-års Championat for hingste og vallakker.
Treåringen er en af de spændende drenge i klassen, der kan drille de øvrige, da den i fejlfri udgave ser ud til at have en enorm kapacitet.
Det er blevet til syv starter i år, hvilket har resulteret i en sejr og 47.000 kr. Iceman står samlet noteret for to sejre og 73.000 kr. i karrieren.
Kan Iceman drille forhåndsfavoritterne i Dansk Trav Kriterium i dag?

Har været med i mange år
1969-fødte Dennis Kristiansen har været med i travsporten i mange år, og det har også smittet på amatørkuskens travinteresserede familie
Dennis Kristiansen har vundet landschampionatet for travamatører. Dennis Kristiansen har vundet DM-guld blandt landets travamatører.
Dennis Kristiansen har vundet amatørchampionater Skive og Aalborg. Han er to gange blevet kåret som titlen som Årets Amatørkusk i Danmark.
Karrierens største sejr kom i hus, da Dennis Kristiansen vandt det store internationale amatørløb på Vincennes tilbage i 2016. En fantastisk triumf, som i dag står som karrierens største sejr.
Fotos af Hesselborg Foto samt Flemming Andersen





