Velkendte navne i Kriterium-deltager
Der er flere velkendte navne bag Kriterium-deltageren In My Way Damgård, som i dag stiller til start i Dansk Trav Kriterium. Det sker med Aalborg-træner Bo Westergaard i sulkyen.
Travet.dk havde fornøjelsen af at sidde i nærheden af Preben Munch Kjærgaard på Derbyauktionen for nogle år siden. Her oplevede vi at Preben Munch investerede i In My Way Damgård.
I forbindelse med auktionen kunne Preben Munch Kjærgaard fortælle:
“Jeg har efter købet solgt andele til Stald Sotto, og sidenhen solgte vi en andel til John Sørensen”
De tre i ejerkredsen har alle varetaget opgaver i Dansk Travsport. John Kirketerp og Preben Munch Kjærgaard i Dansk Hestevæddeløb regi, mens John Sørensen er tidligere bestyrelsesmedlem på Charlottenlund Travbane.

Afstamning
In My Way Damgård er efter den norske verdensmester fra 2015 Papagayo E. Den norske verdensstjerne sejrede i løb som Norsk Travkriterium, Jarlsberg Grand prix og højdepunktet kom ved VM i New York da Papagayo E. blev verdensmester i verdensrekord som 5-åring.
Mor til In My Way Damgård er den svenske hoppe Væsterbo Offwhite (SJ´Photo), som i 2008 blev solgt på den svenske Kriterieauktion for 35.000 SEK. Væsterbo Offwhite nåede dog aldrig til start, inden avlen kaldte.
I avlen har Væsterbo Offwhite gjort sig bemærket med afkommende:
- Apollo Damgård
- Gateway Damgård
- Elvira Damgård.
Bo Westergaard står for den daglige træning, og Aalborg-træneren sidder selv i sulkyen i dag
Foto Burt Seeger samt Hesselborg Foto.






