Lillian Uglebjerg fortsætter sine fremgange
Fem sejre i 14 starter er det aktuelle facit for Lillian Uglebjerg, som således har startet 2023 stærkt.
Staldlisten tæller 29 heste, og går kunne to af disse sejre på hjemmebanen.
Leon Zon sejrede med Rene Kjær og Mockingbird Face sejrede med Anette Uglebjerg i vognen.
De to sejre betyder at staldens heste har vundet 36 procent af deres starter.
Den kommende tid vil Lillian Uglebjerg fremvise flere af staldens 3-årige heste. Det fortalte JVB-træneren i sidste uge, da Travet.dk var i telefonisk kontakt med den formstærke træner.
Stor hesteejer støtter op.
I sidste uge kunne vi fortælle, at Lillian Uglebjerg har fjorten heste for samme ejer. I det interview lød det således:
En af de hesteejere som trofast bakker Lillilian Uglebjerg op, er den svenske hesteejer Frackstad Lantbruksaktiebolag, hvor manden bag hedder Per-Gunnar Svärd.
Per-Gunnar Svärd er Sveriges største ægproducent, og er samtidig ejer af den tidligere verdensmester Oasis Bi. I øjeblikket har Per-Gunnar Svärd 12 heste i træning hos Lillian Uglebjerg,
– Jeg hilste på ham første gang hos Anders Lindqvist for år tilbage. I 2020 mødte jeg ham så igen.
Dels havde han set mine film, hvor jeg træner på stranden, dels havde andre fortalt ham, at jeg var god til heste med gaffelbåndsskader. På den måde blev kontakten skabt.
Jeg har syv heste i træning for Frackstad Lantbruksaktiebolag efter Oasis Bi, hvor den ældste i dag er fire år.
Vi har en enkelt som inden længe går mod prøveløb, og jeg er utrolig stolt over den opbakning fra Per-Gunnar Svärd, lød det i sidste uge fra Lillian Uglebjerg.
Foto Ole Hindby.
Tags: Lillian Uglebjerg







