Løst og fast – Vi fik en snak med Jørgen Lorentzen
En af de udenbys gæster der medbringer heste til dagens løb i Aalborg, er Jægersro-træner Jørgen Lorentzen. Travet.dk har netop fanget selvsamme Jørgen Lorentzen her til morgen.
– Jeg sidder her på Fyn og er på vej til Aalborg. Det er en tur på fem timer frem og tilbage, men sådan er det, men det virker lidt åndsvagt at skulle op og kvalificere sig ind, indleder Jørgen Lorentzen.
Det er lidt synd for en 3-åring at den skal køre to gange fem timer, men sådan er reglerne, og sådan er reglerne, hvis vi vil være med. Det er to gange på fjorten dage vi skal afsted.
Jeg tror ikke min bare går ud og vinder. Jeg tror Joy Me er mere starthurtig end min, hvilket betyder at vi kommer til at gøre det grove arbejde igen i dag. Jeg håber og tror min hest er blandt de to første.
Hans udfordring er hans starthurtighed, og det arbejder vi på. Der ligger mange nemme penge til en starthurtig hest, så det arbejder vi hele tiden på, forklarer Jørgen Lorentzen. –

Flemming kører
Den skarpe læser vil bemærke at I Can Gardenia køres af Flemming Jensen og ikke af Jørgen Lorentzen selv. Det spurgte vi selvfølgelig ind til.
– Jeg er ikke udelukket, men er der nogen der kender Aalborg-banen, så er det Flemming Jensen. Jeg havde snakket med Flemming op til Kriteriet, men der kom han ikke, så det gav sig selv.
Jeg har selv valgt at det skulle være sådan, så det er der ikke noget hokus pokus ved. Det passer mig fint at Flemming kører I Can Win Gardenia, og det skyldes også andre faktorer.
Jeg skal sidde i en bil i fem timer hver vej, hvilket Flemming ikke skal. Det handler også om at være klar til opgaven, og nu giver vi hesten de bedste forudsætninger for at lykkes, uddyber Jørgen Lorentzen. –

Forretningen
Jørgen Lorentzen driver sin trænervirksomhed fra Jægersro, og det seneste år har man sadlet om og satset på et generationsskifte i stalden. Det spurgte vi selvfølgelig ind til.
– Det er korrekt analyseret, og vi lavede en stor ændring sidste år, da vi mistede 11 heste for en hesteejer. I den forbindelse startede vi helt forfra, og de gamle gør det meget godt, men flere af disse har nået deres max.
Jeg har et par fine 1-åringer, en 2-åring efter Mosaique Face samt en 3-åring efter Readly Express. I tillæg til dette har jeg fem ungheste for Per Nordström, så jeg synes det ser ganske fornuftigt ud, afrunder Jørgen Lorentzen. –
Jørgen Lorentzen har samlet 17 heste i sin varetægt.
Fotos af
- Burt Seeger.
- Freddy Foto







