Lunden – God aften for Bjarke Haagensen
Bjarke Haagensen havde en god aften på Charlottenlund Travbane, hvor det blev til to trænersejre. Den ene stod Bjarke Haagensen selv for, mens hans bedre halvdel Josephine Olsson stod for den anden.
Bjarke Haagensen sejrede bag egentrænede Hotspurs (vSolvato), der sejrede trods en udvendig rejse undervejs. Hotspurs vandt i tiden 1.14,6/2000 meter auto. Se løbet her.
Bjarke Haagensen har en lang række flotte meritter, som blandt andet tæller flere-DM sejre, deltagelse i NM, deltagelse i Fegat Cup, deltagelse i EM og VM.
Lunden-amatøren er ikke kun en dygtig kusk og amatørtræner. Han er samtidig også opdrætter, og stalden tæller netop nu flere egne opdrættede heste.
I det daglige er Bjarke Haagensen beslagsmed foruden at være en dygtig travamatør.
Ny sejr til stalden
Der skulle ikke gå længe før staldens næste sejr kom i hus. I hænderne på Josephine Olsson sejrede bag Gurli (Zola Boko). Gurli blev kort efter start kørt til spids, og blev der sidenhen hele vejen.
Gurli sejrede i tiden 1.17,5/2020 meter voltestart. Se løbet her.
Alle dagens løb fra lunden bliver bragt i vores korte nyt skrivelse.
Foto Burt Seeger.







