Mangeårig hesteejer er i Dansk Trav Derby
De fleste travfolk i Danmark kender navnet Stald Rosenvang og manden bag. I mange år har Flemming Reinholdt været aktiv indenfor travsporten.
Flemming Reinholdt er både opdrætter og ejer af Derbydeltageren Jomo Cash. Den mangeårige opdrætter og hesteejer har haft stor succes med Cash Flow, Daisy Cash og E Type Cash.
Reinholdt er desuden en mand, der hele livet har haft travsporten helt inde på livet , og faktisk har han selv vundet fem amatørchampionater på Jydsk Væddeløbsbane.
De fleste travkender kender foruden Cash-hestene også navne som Ouch, Oops og Rebus, som alle har deltaget i Derbyet/Hoppederbyet, hvor Rebus med en fjerdeplads klarede sg bedst af de tre med en fjerdeplads i 2014.
Nu har Jomo Cash muligheden for at skaffe Flemming Reinholdt en Derbyvase.

Interessant afstamning
Jomo Cash er efter franske Cash And Go og svenske Paris Lavec.
Moderen Paris Lavec var selv en god væddeløber med rekord 12 og 358.438 kr. I avlen har Paris Lavec også præsteret med afkom som:
E Type Cash – 1.509.08 kr.
Cash Flow – 418.23 kr.

Jomo Cash
Jomo Cash trænes i Skive af Jan Dahlgaard.
Det er blevet til tre sejre i karrierens 17 første starter. Præmiekontoen siger 120.250 kr.
Det blev til sejr i Derbyprøven efter en stærk præstation.
Fotos af
Burt Seeger
Ole Hindby.







