Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Menza triumferede i Jydsk 2-årings Grand Prix 2025

Menza triumferede i Jydsk 2-årings Grand Prix 2025

Birger Jørgensen og Menza (Readly Express) sikrede sig sejren i Jydsk 2-årings Grand Prix 2025. Den LSL Racing ApS-opdrættede hingst fra St. Spring & Tårs viste endnu en gang sin styrke mod sine jævnaldrende konkurrenter.

Denne gang måtte Menza og Birger Jørgensen arbejde for sagen. Trods en krævende rejse som første hest i andet spor undervejs, var Menza suveræn og leverede en overbevisende præstation.

Det var fjerde sejr i træk for den Gordon Dahl-trænede Menza.

Løbsforløb:

Robin Bakker og Morten Friis lagde hårdt ud og kæmpede om føringen fra start. Robin Bakker trak det længste strå med Meslois, mens Morten Friis placerede Makememini M S i ryggen på den førende.

Birger Jørgensen og Menza fandt sig til rette udvendigt på Meslois, mens Jeppe Juel fik en gunstig position i andet par udvendigt med Messi Hill.

På sidste langside satte Birger Jørgensen tempoet op og tog spidsen med Menza. Samtidig rykkede Messi Hill udvendigt, mens Steen Juul forsøgte at komme frem fra bagfeltet.

Menza og Birger Jørgensen holdt dog sikkert føringen og sejrede uden større udfordringer. Steen Juul fik timet sit løb perfekt med Monterey Market, der sluttede stærkt af og tog andenpladsen. Meslois sikrede sig tredjepladsen.

Menza vandt i tiden 1.16,3/1800 m. Auto.

Info.

Opdr: LSL Racing ApS – St.Spring & Tårs
Ejer: Stutteri Disney

Træner: Gordon Dahl
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

Fotos af Ole Hindby

[useful_banner_manager banners=11 count=1]

 

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads