Michael Lønborg med 80 sejre
Efter at have vundet to gange i går i Aarhus, kan Michael Lønborg se tilbage på en sæson, der er gået over alt forventning.
Sejrene i går blevet taget med Happy Ice og Ghania Sensei og for begge hestes vedkommende var der tale om at det var deres tredje sejr i træk.
Michael Lønborg har et mål hvert år og det er at deltage i DM for professionelle, som det nye navn er for konkurrencen i 2024.
Det bliver der ingen problemer med i 2024, idet det blev til 80 sejre i år og dermed er Michael Lønborg kvalificeret til DM. De seneste år er det gået sådan:
2023: 80 sejre i 320 starter – 3.672.207 kr. indkørt
2022: 31 sejre i 246 starter – 929.297 kr. indkørt
2021: 47 sejre i 360 starter – 1.266.990 kr. indkørt
2020: 40 sejre i 228 starter – 1.158.516 kr. indkørt
2019: 23 sejre i 192 starter – 515.700 kr. indkørt

Derbysejrene var højdepunktet
I en sæson, hvor alt gik op i en højere enhed, var der specielt to sejre, som Michael Lønborg nok vægter en smule højere end de øvrige.
På lørdagen i derbyweekenden havde man en plan klar for Harper, der kom sent i gang med sæsonen, men planen blev fulgt til punkt og prikke.
Det blev til sejr for Harper i Dansk Hoppe Derby efter at den havde haft sin sæsondebut i derbyprøven, hvor den også vandt.
Om søndagen kulminerede det hele for Michael Lønborg, da Holger Danske gjorde JVB-træneren til dobbelt derbyvinder.
Fotos
- Burt Seeger







