Morten Juul på 66 sejre
Skive-træner Morten Juul, kunne i går se staldens heste løbe først over mål tre gange. De tre sejre betyder ligeledes, at staldens heste i år har løbet først over målstregen 66 gange.
Travet.dk har haft fornøjelsen at besøge Morten Juul hjemme på gården udenfor Skive. Her kan det konstateres, at man ikke kommer sovende til tingende eller succesen.
Der er fremragende træningsforhold kombineret med fine folde. Der er mulighed for at træne varieret, og der er tilmed mulighed for både at træne tungt, bakketræning og en meget fin ligeud-bane.
Det er som regel Morten Juul, der får overskrifterne for staldens resultater, men han gør det ikke alene. Hans sambo Heidi Teglgaard, har en meget stor ære i staldens resultater og hendes rolige hånd, og store indsigt er en væsentlig grund til staldens fine fremgange.
I den ligning må man ikke glemme Magnus Nielsen. Den unge mand fik stor ros af Morten Juul i forbindelse med en skrivelse her på Travet.dk. Her fortalte Morten Juul:
– Magnus har en stor del af æren for staldens succes i år, og man glemmer ham meget ofte i den sammenhæng. Han har været hos mig et års tid efterhånden, og han er foruden at være utrolig dygtig, også en pligtopfyldende ung mand.
Hans viden om heste og hans omgangsform med hestene kombineret med hans rolige sind gør, at han har en klar fordel i forhold til så mange andre. Han er fantastisk værdigful for vores stald, og det må du gerne citere mig for, fortæller Morten Juul.
I det daglige har Magnus ansvaret staldens heste på banen, og her gør han et fremragende stykke arbejde. Der er styr på tingene, og han formår samtidig at give en god og konstruktiv feedback til mig.
Det gør tingene langt nemmere i hverdagen, og så må vi også erkende, at Magnus er en dygtig hestemand. Han behøver ikke spørge til råd 10 gange om dagen, men kan selv se og løse en evt. problemstilling.
Jeg kan kun give den unge mand mine varmeste anbefalinger.
I går sad Birger Jørgensen i sulkyen ved alle tre af staldens sejre.
Morten Juul har aktivt støttet op om vores auktioner, vores salgsmenu samt andre af vores initiativer, som vi har forsøgt os med. Den opbakning siden 2016 sætter vi stor pris på.
Foto Burt Seeger.







