Nationalløb er et af de ældste travløb i Danmark
I dag køres Nationalløb med ganske få deltagere på Charlottenlund Travbane. Nationalløb er et af de ældste travløb i Danmark. Et løb med dette navn er blevet kørt første gang i Travsportens barndom her i landet.
Af Kenn Erik Bech
I 1903, f. eks., hvor Nationalløb blev vundet af den mørkerøde hest Remus, kørt af Joe May i tiden 2,09,3! – Distancen var 2500 meter og der var 350 kr. i præmie til Remus.
De næste 3 år, 1904, 1905 og 1906, blev Nationalløb vundet af i dag ukendte heste, der havde navnene Miss Zola, Gunnar og Miss Ethergan, med kuskene Joe Kaliszan, Joseph Gregor og en M. Petersen. Også disse 3 vindere af Nationalløb kom hjem i en tid mere end 2 minutter.
Fra 1930 blev løbet kørt fast, og første vinder var her Maro med Axel Leth-Olsen. Mange fine heste har undervejs vundet løbet, der også er blevet benævnt Indlænderpokalen. Adskillige derbyvinderen har ligeledes vundet løbet, sidst Frække Frederik med Preben Kjærsgaard i 2005.
I 1935 kom der en ny Vandrepokal til ejerne af vinderen, og den løb helt til 1965, hvor Poul Guttermann fik denne pokal for evigt, da hans hoppe Fanlight med ham selv som kusk, vandt løbet.
Så vidt jeg kan se, så løb pokalen fra 1966 til 2001, hvor Axwill for 3. gang vandt løbet. Dét år var Bent Svendsen kusk, ellers var det Knud Mønster, der havde kørt Axwill.
Jørn Laursen fortæller: I 1966 påbegyndes ganske rigtig en ny pokal der løber til 1993, hvor den vindes af Stald Kima (79 Vixi Bird/Aksel Laursen-80 Tarok/Mogens Laursen og 93 Macon/Jørn Laursen) – for 3. gang, og dermed får Stald Kima vandrepokalen til ejendom.
Kenn Erik noterer: Om der derefter udsættes en ny vandrepokal er jeg, endnu, ikke klar over. Men i hvert fald vandt Axwill, imponerende for 3. gang, løbet i 2001, her med kusk Bent Svendsen

–
–
–







