Nicklas Korfitsen – Håber at have fundet fejlen
Racing Arena Aalborg afvikler i dag væddeløb og en af de heste der pryder programmet, er talentfulde Franz Jæger (Googoo Gaagaa), der trænes af hjemmebanens Bo Westergaard.
Franz Jæger er efter hoppen Ocarina F H, der selv var en rigtig fin unghest med tre sejre i karrierens første fire starter som 2-åring. I 2009 blev det til en fjerdeplads i Dansk Hoppe Kriterium, og sidenhen blev det til en tredjeplads i en derbyprøve og en femteplads i Aalborg Hoppechampionat.
I avlen er Ocarina F H mor til heste som Dickson Shadow, Cadillac Shadow med flere. Fællesnævner for samtlige er, at de alle har indledt karrieren med to sejre eller flere i træk.
Det er også tilfældet med Franz Jæger, der indledte karrieren med to sejre i træk. Der har sidenhen været lidt grus i maskineriet, hvilket Nicklas Korfitsen også er inde på i dagens kommentarer.

– Frans Jæger har ikke præsteret som forventet, men vi håber at have fundet fejlen. Efter starten i Århus blev der sat et apparat på som kunne tjekke ham i halsen mens der bliver kørt med den.
Man fandt ud af, at hesten havde noget slim helt nede på lungerne, hvilket vi håber og tror var forklaringen. Vi fik ham tjekket igen i sidste uge, hvor dyrlægen sagde, at vi ikke får ham finere end han er nu.
Der har været tale om noget infektionsagtigt, som det hesten er blevet medicineret med tidligere, ikke har kunne slå ned. Og hvis hesten præsterer som normalt?
Hvis den fungerer 100 procent, så er den i hvert fald på højde med de andre. Jeg ser ham ikke til at være dårligere end Freeze, hvis Frans Jæger er 100 procent i orden, udtaler Nicklas Korfitsen til Fast Track –
Frans Jæger er opdrættet af Niels Jørgen Jensen og ejes af FC Bryggen ApS & Stald Sotto.
[useful_banner_manager banners=13 count=1]





