Niclas Steinlein med spændende køretur
Den dobbelte DM-vinder for jockeyer, Niclas Steinlein, står foran en spændende køretur i Aarhus ved Grand Prix-prøverne på fredag.
For en måneds tid siden skiftede bornholmeren Niclas Steinlein arbejdsgiver. Turen gik fra Jeppe Juel i Nordjylland til Steen Juul på Midtsjælland.
Den første køretur for Steen Juul var med Impressive Hancock i et jockeyløb på Charlottenlund Travbane, og det start endte med en sejr.
Niclas Steinlein er også med i transporteren hos Steen Juul på fredag, når der afvikles prøver til Jydsk 4-årings Grand Prix.
I Aarhus har bornholmeren fået genvalg bag Impressive Hancock, da Steen Juul i samme løb sidder bag Jefferson.

Fra Bornholm til Lunden
Det var på Bornholm, at 1995-fødte Niclas Steinlein indledte sin karriere, og sidenhen gik turen til Charlottenlund Travbane.
Bornholmeren ansvaret fik ansvaret for Lunden travskole, hvorefter Niclas Steinlein valgte at forsætte karrieren i Jylland.
Det var hos Aalborg-træneren Jeppe Juel, at Niclas Steinlein fik ansættelse, og det er blevet til flere gode køreture.
I sidste måned valgte jockeyen at søge mod Sjælland igen og efter samtale med Team Juul, valgte han at starte der.

Har vundet DM to gange
Niclas Steinlein bliver bare bedre og bedre i sulkyen, og det har han også vist de sidste par år i DM for jockeyer.
Det blev til sejr både i 2022 og 2023 i konkurrencen, og i sær i 2022 var det imponerende med sejre i tre ud af fire afdelinger.
Kuskemæssigt havde Niclas Steinlein en af sine bedste sæsoner i 2023, hvor det blev til syv sejre i 54 starter.
I 2020 kunne bornholmeren også se tilbage på et godt år. Her blev det i 50 starter til fem førstepladser.
Fotos af
Burt Seeger






