Norge – Rafolo med sejr
Danskopdrættede Rafolo er i gang med sin sidste sæson, som væddeløb, men den kan stadigvæk finde vejen til målstregen i Norge. Det skete her til aften på Forus.
Love You-sønnen Rafolo er i gang med sin 12. år, som væddeløber og dermed lakker karrieren snart mod enden.
Den blev godkendt i Skive i maj 2011 for sin daværende træner John Friis, der havde hesten i træning i to sæsoner.
Hesten blev i slutningen af 2013 handlet til Norge, hvor den indtil videre har indløbet over to millioner kroner.
Fredag kom sejr nummer 30 i karrieren i hus for Rafolo, der allerede er meldt til start igen på tirsdag på Bjerke.
Løbet
Flere kæmpede om spidsen fra løbets start og allerede efter få hundrede meter sad Rafolo fremme i føringen.
Magnus Teien Gundersen holdt et godt tempo indledningsvis i løbet med en åbning på 13,8 de første 500 meter.
Herefter blev tempoet taget en smule ud af løbet, og det betød, at Rafolo kunne dæmpe efter 1000 meter til 14,8.
I en hurtig afslutning holdt den 14-årige hest til mål i 1.13,0/1600 m. Auto med 18.000 nkr. i førstepræmie. Se løbet her.






