Ny reklamehest hos Henrik Lønborg?
Henrik Lønborg driver i det daglige en trænervirksomhed med 15 heste på træningslisten. I går blev det til sæsonens første sejr, da Henrik Lønborg sejrede bag staldens Fox On The Run S (Great Challenger).
Fox On The Run S er opdrættet på Bornholm af Mikkel Stub. Fox On The Run (S), der med Glory Best (I) som mor er bror til bl. a. Darling Hornline (S) med rekord 1, 11,5 og over 900.000 sv. kr. i indtjening, har vist sig som en god investering for dens nuværende ejer Stald FOX Four Fun.
I går tog Fox On The Run således sin sejr nummer fire indenfor de seneste fem starter.
Den nu 6-årige vallak er efter Great Challenger, som igen i år udbydes af Opdrætterforeningen.
Læs mere om Great Challenger her – Klik her.
Derbysejr er karrierehøjdepunktet.
Af Kenn Erik Bech
Derbyet 1996 vandtes af Wee Hjordal, der var efter Shane T Hanover og Feicy Hjordal (Beau Brummel). Kusken Henrik Lønborg vandt dermed sin hidtil eneste derbysejr. Ejer, opdrætter og træner var Egon Nørlem, Stald Hjordal, der i forvejen var kendt for en lang række af sine gode nordjyske Hjordal-heste.

Lille men vågen
Familien Nørlems lille naturtraver efter superhoppen Feicy Hjordal, en af de bedste i sin egen årgang, men ikke selv anmeldt i Derbyet, vandt med Henrik Lønborg Danmarks mest prestigefyldte travløb.
Wee Hjordal var suveræn som 3- og 4-års og var knusende overlegen i derbyet. Efter en god kuskepræstation vandt Henrik Lønborg dermed derbyet ligesom hans far, Vagn Lønborg, havde gjort det 46 år tidligere, i 1950, med Lykkeprins. Vælg Frøkjær var mest betroet i vinderspillet, men Wee Hjordal var knusende overlegen.
Nummer to i derbyet var den røde kriger Why Shadow – trænet af Flemming Larsen og kørt af Orjan Kihlström, mens Up To Date blev tredje med Birger Jørgensen som kusk.
Som2-års sad Egon Nørlem selv i sulkyen bar Wee Hjordal, og som 3-års var det bl.a. Pauli Andersen, der kørte hingsten til sejr. I kriteriet var det Henrik Lønborg, der sejrede med Wee Hjordal.
Wee Hjordal nåede 15 sejre i sine kun 33 starter, og fik en indtjening på 1,42 mio. kr. Wee Hjordal blev skadet, og måtte stoppe karrieren allerede efter sin 4-årssæson.
Wee Hjordal fik begrænset succes i avlen, men der var dog flere gode afkom, i travdatasystemet er der noteret 89 afkom. Mest vindende, og den hurtigste, er Happy Dancer, rekord 12,1 og 800.000 kr. Derefter afkom som First Wee, 13,6, Mac Wee, 12,4, Hannibal H J, 13,5 samt hopperne Gazelle Smed 13,9 og Power Girl, 12,9.
Bedst hos hopperne i denne 1992-årgang var klart Preben Kjærsgaards Mesterskab for Danmark-vinder Von G T, men selve Hoppederbyet blev vundet af Woman New.







