Nye regler: – De fikser det på pladsen
Udland. Nye regler: – De fikser det på pladsen.
Mindst én person har måttet vende om med uforrettet sag, siden de nye regler for grænsepassage trådte i kraft den 1. september.
– »Det er gået ret godt,« siger tolder Robert i Ørje.
Han vil ikke oplyse sit efternavn, men fortæller gerne om de nye regler for grænsepassage. Fra 1. september 2024 gælder visse ændringer for forenklet grænsepassage for konkurrenceheste mellem de nordiske lande. Ændringerne betyder, at ordningen nu kan bruges til alle typer ridestævner, men der skal udfyldes en egenerklæring elektronisk i TRACES. Og det er her, problemerne opstår.
– De, der ikke har opdaget det, kan ordne det, mens de står her. Vi har nok kun haft én person, som ikke har kunnet finde ud af det. Han gav op, afmeldte sin hest fra væddeløbene og tog hjem,« siger Robert.
Hans råd til alle, der krydser grænsen, er klart.
– »Læs forklaringen på det norske fødevaretilsyns hjemmeside, og se på kortet, der definerer, hvilke områder der er undtaget fra den forenklede grænsepassage. »Hvis du ikke er på kortet, skal du have normale papirer,« forklarer tolderen.
Ovenstående er bragt i samarbejde med Trav365.no i Norge.
–
En regelændring vi kunne bringe her på Travet.dk. Læs om den her.
Fødevarestyrelsen har fra 1. september 2024 indført nye regler for grænsekrydsning med hest. Det meddeler Dansk Hestevæddeløb i dag på egen hjemmeside.
Disse ændringer kommer til at få stor betydning for trav- & galopsporten, ved transport til konkurrence i Norden.
Hvad er nyt ?
Som hidtil skal der ikke bestilles Kredsdyrlæge ved transport til væddeløb i Sverige, Norge eller Finland.
Det nye er imidlertid, at før transport til start i Sverige, Norge eller Finland skal der udfyldes et DOCOM-dokument.
DOCOM-dokumentet laver du via TRACES NT – se link til TRACES NT og hyperlink nederst i denne nyhed.
Så skal du starte din hest i Sverige, Norge eller Finland efter 1. september, så er det en god ide i god tid at få papirarbejdet i orden, således at du undgår problemer ved grænsen!
Danmark har gennem en lang årrække haft en aftale med Sverige, Norge og Finland – den såkaldte “Nordiske aftale” – om midlertidig flytning af registrerede heste i forbindelse med deltagelse i visse konkurrencer.
Det betyder, at registrerede heste fra Sverige, Norge, Finland og Danmark, som skal deltage i de pågældende konkurrencer i de respektive lande, kan krydse landegrænsen uden et dyresundhedscertifikat og uden forudgående veterinær besigtigelse før transporten. Det gælder dog kun ved deltagelse i følgende konkurrencer:
- alle discipliner, der er anerkendt af det internationale rideforbund (Fédération Equestre Internationale)
- alle discipliner inden for hestevæddeløb
- internationale avlskåringer eller shows for heste, der er registreret i stambogen for den pågældende race.
Hvis hesten flyttes i henhold til den nordiske ordning med henblik på deltagelse i en konkurrence, skal hesten ledsages af
- en konkurrenceanmeldelse
- et gyldigt identifikationsdokument for hele dyrets levetid (hestepas)
- en personlig erklæring.
Den personlige erklæring skal opfylde kriterierne i artikel 151 i forordning (EU) 2016/429 og dermed indeholde indeholde information om:
- oprindelsessted, bestemmelsessted og, hvis det er relevant, sammenbringnings- eller hvilesteder
- transportmiddel og transportør
- en beskrivelse af hesten(-e)
- identifikation
- at de(t) pågældende dyr opfylder kravene for flytning til en anden EU-medlemsstat (artikel 124-142 i forordning (EU) 2016/429).
Den ansvarlige for hesten skal i forbindelse med hestens deltagelse i konkurrencen sikre, at stævnedyrlægen eller overdommeren for konkurrencen verificerer dyrets identitet og registrerer identitetskontrollen i hestens identifikationsdokument (hestepas).
Da ordningen kun gælder for midlertidige flytninger skal en hest, der er flyttet til Danmark i henhold til ordningen, senest flyttes retur til hestens oprindelsesland 10 dage efter hesten forlod oprindelseslandet dvs. enten Sverige, Finland eller Norge. Det samme gælder for heste med oprindelse i Danmark, der er flyttet til en konkurrence i Sverige, Finland eller Norge. Disse heste skal ligeledes returnere til Danmark senest 10 dage efter de forlod Danmark.
Konkurrencer i de nordiske lande fra 1. september
Registrerede heste kan midlertidigt flyttes uden et dyresundhedscertifikat, hvis de skal deltage i et hestearrangement i Sverige, Norge eller Finland. Hesten skal i stedet følges af et DOCOM-dokument. Da DOCOM-dokumenter kun må benyttes til midlertidige flytninger skal hesten returnere til Danmark senest 10 dage, efter den forlod Danmark.
Hestearrangementer er udstillinger, sportsbegivenheder, kulturelle arrangementer og lignende arrangementer, som f.eks. væddeløb, stævner, hesteshow og kåringer.
En registreret hest er:
- indført eller berettiget til indførelse i hovedafsnittet i en stambog oprettet af en raceforening eller en avlsenhed, der er anerkendt i henhold til artikel 4 eller 34 i forordning (EU) 2016/1012.
- registreret hos en international sammenslutning eller organisation. Enten direkte eller gennem nationale sammenslutninger eller afdelinger, som administrerer konkurrence- eller væddeløbsheste.
Hav dokumentationen i orden
Du skal have disse to dokumenter med, når du skal flytte din hest:
- et gyldigt identifikationsdokument for hele dyrets levetid (hestepas)
- et DOCOM-dokument, som du laver i TRACES, der er EU-Kommissionens online platform til bl.a. flytning af dyr
Link til FVST hjemmeside
Nye regler for flytning af visse heste i Norden fra den 1. september 2024 – Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)
GÅ TIL TRACES
Log ind – TRACES NT (europa.eu)
eller læs mere her
Fødevarestyrelsens vejledning om oprettelse og underskrift af DOCOM-dokumenter (pdf)






