Ole Berg Thomsen – Kæmpe navn herhjemme
Han er kendt i enhver krog af Danmark, og hans opdræt har været medvirkende til at sætte dansk travsport på det nordiske ”travkort”.
Travet.dk har haft fornøjelsen af den dygtige hestemand flere gange inden for de senere år. Senest på Skovbo-banen, hvor Ole Berg Thomsen med stor seriøsitet og punktlighed varetog opgaven bag en af staldens heste.
Ole Berg Thomsen har altid haft med heste at gøre. På gården hjemme i Salling ved Skive, hvor han som 6-årig passede familiens arbejdsheste. Siden på de gårde, som han kom ud at tjene på, og i 1965 blev han bestyrer af Danmarks største travstutteri i Fredensborg.
Travsporten ligger Ole Berg Thomsen i blodet, og mange fine opdræt som Takethem, Equalizer med flere er kommet fra Ole Berg Thomsen.
Den mangeårige opdrætter har varetaget forskellige poster i Dansk Travsport, og Ole Berg Thomsen har bl.a. været en del af avlskommissionen, der hvert år besigtiger og gennemgår de fremstillede hingste ved DTCs Hingstefremvisning.
![]()
Siger tingene ligeud
Thomsen er en erfaren og mangeårig opdrætter, som denne skribent har haft fornøjelsen af at møde og debattere med gennem årene. Han er kendt for sin ligefremme tilgang og evne til at sige tingene, som de er.
Et citat fra en tidligere auktion på York illustrerer dette på humoristisk vis:
“Du skal lige være klar over, at hovedet sidder der, og røven er der, hvor lorten kommer ud. Det er mere, hvis du er i tvivl om, hvad der er foran og bag på en hest.”
Det er en typisk Ole Berg Thomsen -kommentar.
![]()
Iconic Ride
Det blev til en flot debutsejr for Iconic Ride (Standout), som René Jonassen kunne sætte sig med føringen med, og herfra kunne den vinde i tiden 1.18,5/2000 m. Volte. Andenpladsen gik til Kasino, mens tredjepladsen gik til Kawilla Downs.
Ejer: Ole Berg Thomsen
Opdrætter: Ole Berg Thomsen
Træner: Ole Berg Thomsen
Kusk: René Jonassen
Se løbet her.
Fotos af
Travet.dk
Burt Seeger.






