Optakt – Det gælder Lunden i dag
Lundens populære fredagstrav fortsætter i eftermiddag med otte fine løb med mange interessante heste. Det sportslige trækplaster bliver et løb forbeholdt de bedste 4-årige hopper, og der er stor sandsynlighed for, at årets hoppederbyvinder, som skal kåres den sidste lørdag i august, befinder sig i feltet, i hvilket næsten alle årgangens hidtil dominerende hopper starter.
Det drejer sig om syv danskfødte hopper suppleret med Bo Westergaards dygtige norskfødte Thai Brooklyn.
Dagens hovedløb er Ruder Konge Pokalen, som også er yderst velbesat. Løbet har været kørt siden 1963, hvilket var det sidste år, jernhesten Ruder Konge, som har lagt navn til løbet, startede.
Den dengang 12-årige hingst afsluttede sin fantastiske karriere med at for tredje år i træk vinde Mesterskab for Danmark. Man kan læse alt om denne fantastiske traver på thof.dk (dansk Hall of Fame) og travsportshistorie.dk.
Med til at hædre Ruder Konges minde er blandt andet sejrshesten Edward. Fuksvallakken kommer på en hård opgave mod blandt andet Daytona, som for tre år siden var favorit i sin årgangs Derby. Amatørerne får mulighed for at prøve kræfter to gange, og vi har også et lille treårsløb på programmet, indleder man i baneprogrammet.
Charlottenlund Travbane er en travbane nord for København. Charlottenlund Travbane blev grundlagt i 1891, og er derved Nordens ældste travbane. Travbanen blev etableret af Det Danske Travselskab, der fortsat ejer banen.
En omgang: 950 meter
Bredde: ca. 22 meter
Opløb: 200 meter
Kørselsretning: Venstre om, mod uret
Dossering: Ja
Snorestart: Snorestart starter i en volte max. 8 heste (5+3).
Autostart: 8 heste i 1. række (dog kun 6 heste ved 1600 m afstand)
Open Stretch: Nej
Der kan spilles med til dagens løb her.
Et baneprogram findes på dette link – Klik her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
Fotokreditering – Burt Seeger.





