Overlegen indsats af On The Deck
Dagens største spilfavorit fandt man i dagens 8 løb, hvor amerikanske On The Deck (Walner) indfriede forventningerne, da hesten leverede en overbevisende indsats for Bo Westergaard.
Der var tale om tidlig føring og sidenhen lå den amerikanske 3-åring flere længder foran det øvrige felt. I mål kunne On The Deck sejre i tiden 1.16,2/2140 m.
Bo Westergaard kunne efter løbet fortælle:
– Han virkede finere end han gjorde i første start. Jeg var godt tilfreds med ham her, og hurdlen med ham er i startmomentet. Det kommer forhåbentlig med alderen, og han rammer sig lidt på sine forknæ.
Han virkede rigtig fin, og han afsluttede vel i 1.09 – 1.10 fart ned gennem opløbet. Det har været en blandet landhandel i dag, hvor nogle har præsteret og andre ikke har, kunne Bo Westergaard oplyse til Fast Track. –
Købt i USA
På auktionen i Harrisburg købte Bo Westergaard således to hingste, der begge har tophingsten Walner som fader. En af disse, er omtalte On The Deck, som i dag sejrede.
On the Deck (Walner – Northern Starlight v. Muscle Hill) blev erhvervet for 50.000 dollars.
Køber var Stald Sotto. I dag ejes den amerikanske traver af Niels Thomsen og Stald Sotto i fællesskab.
Se dagens sejr her.
Hesselborg Foto.







