Patrick Larsen med to sejre
Patrick Larsen havde en god aften på Harstad, hvor det blev til to sejre.
Patrick Larsen indledte med at sejre bag Trine E. Hansen-delejede og -trænede Canali, blev det til sejr i tiden i 1.18,1/2080 meter voltestart til 14.000 NOK. Se løbet her.
Den unge dansker fulgte sidenhen op med sejr bag Erlend Mikaelsen-ejede og -trænede Sjøvoll Julius i tiden. 1.27,8/1600 meter auto. Præmie 16.000 NOK. Se løbet her.
Den talentfulde dansker er i det daglige ansat hos Kristian Malmin.
Startede med ponysporten
Patrick Larsen tog i oktober måned 2019 til Norge, som bare 16-årig. Han er en rigtig Aalborg-dreng og størstedelen af fritiden blev brugt hos Kent Friborg. Tiden blev også brugt i den lokale ponyklub, hvor der blev kørt ponyløb.
Det er en ung og ihærdig ung mand, der vil frem i tilværelsen og i disse år forfølger Patrick Larsen sin drøm om en karriere indenfor travsporten.
Den 6. september 2020, vandt den unge Aalborgenser så sit første travløb. Det skete med Dancing Queen, og sidenhen har den unge dansker fulgt op med flere flotte kuskepræstationer.
Patrick Larsen har været en del af travsporten i flere år trods sin unge alder. Det er blevet til flere ophold hos professionelle trænere, og det hele startede altså med ponysporten.
En god “uddannelse” som mange travfolk har taget inden springet til de store heste.
Foto Stein Larsen






