Paw Mahony årets træner
Danske Paw Mahony oplevede i aftes at blive kåret som årets travtræner på hjemmebanen Årjäng. Stalden hentede endnu en titel, da Millmighty blev kåret som årets 4-åring.
Paw Mahony lykkedes med at få en hest med i kampen om det blå bånd i Norge i sidste sæson. Det var staldens MillMighty, der imponerede ved at blive nr. tre i sin prøve.
Netop MillMighty sikrede staldens første sejr i 2021, da den femårige hingst vandt trods galop i løbets slutfase på Åby. En fremragende præstation, hvilket indbragte 60.000 skr.
Paw Mahony har aktuelt 23 heste på sin træningsliste, og størstedelen af disse er ustartede ungheste. En af staldens ældre løbsheste er hoppen Valborg Marje, der hentede 220.500 skr. I sidste sæson.
Paw Mahony med de fynske rødder, kan i år fejre 15 års jubilæum som professionel travtræner i Sverige.
Den nuværende Årjäng-træner startede som flere andre travtrænere med ponysporten. En interesse, som han fik fra sin far, og sidenhen blev det til ansættelse hos Birger Jørgensen, hvor det blev til et kort ophold.
Sidenhen blev Paw Mahony ansat hos John Køhler, og efter et par gode år gik turen til Knud Mønster, hvor der samtidig færdiggjorde et uddannelsesforløb, så man sidenhen var klar til at stå på egne ben.
Tiltroen til sportens økonomi og situationen i dansk travsport gjorde, at Paw Mahony tog seks måneders pause fra sporten, inden det blev til ansættelse hos Åke Svanstedt og Björn Goop.
I 2016 tog Paw Mahony springet som professionel.
Paw Mahony har en fin hjemmeside, hvor man kan følge med i diverse opdateringer. Hjemmesiden findes på dette link.





