Peter Rasmussen – Tag jer sammen
Det er en voldsom frustreret Peter Rasmussen, der efteranalysere løbsdagen på Charlottenlund Travbane, hvor Skive-træneren selv havde hest til start. Den oplevelse man havde på Charlottenlund Travbane, var af en sådan karakter, at Skive-træneren ikke længere starter hest på banen, hvis der ikke er tale om løb, hvor staldens hesteejere har betalt forfeit.
Jeg havde hest til start på Charlottenlund Travbane forleden, indleder Peter Rasmussen. Jeg vil indlede med at sige, at jeg ikke skal gøre mig til fortaler for at blive eller forlade lunden. Jeg vil dermed forholde mig til, at hvis man konsekvent vælger at stemme for at blive på lunden, så må man også sørge for at tingene fungerer.
Det scenarie som vi oplevede på Lunden, var ikke sket på andre baner med 4-5 millimeter vand. Vi kan starte med at forholde os til fakta.
De eneste der tog initiativ, var Bo Westergaard og Michael Lønborg, som kørte rundt i traktoren for at finde en løsning. Jeg gider ikke høre på alverdens undskyldninger omkring udstyr og andet, for det er samme udfordring på alle baner.
Pause på en måned

Nu står jeg i den situation, at jeg skal give min hest en måneds pause grundet oplevelsen på Lunden. Jeg anførte på banen, at dette var under al kritik, og det arrogante svar var, at jeg bare kunne slette min hest.
Nu er det sådan, at jeg afsætter en hel dag for at starte på Lunden, og dette løb, var nøje udvalgt. Hvis alle trænere og aktive udenfor lunden ikke støtter op om banens løb, så er der ingen løb.
Der var mellem tre og fire lunden heste i løbene forleden, så hvis vi ikke støtter op, så er der ingen løb på Charlottenlund Travbane. Det er meget enkelt, hvis man stemmer for at blive på lunden, så skab nogle vilkår og forhold, der duer.
Jeg oplevede ingen handlekraft fra banens side.
Det er hele vejen rundt.

Hvis størstedelen vil blive på Charlottenlund Travbane, så få tingene til at ske. Det gælder hele vejen rundt, og noget så simpelt som at få noget at spise, kan man ikke finde ud af.
Min hesteejer ringede eksempelvis dagen forinden, og blev kastet rundt mellem tre forskellige personer. Klaus Koch ringede dagen efter, og her blev min hesteejer oplyst at det ikke var hans bord.
Hvem styrer den her butik, og jeg gentager. Hvis man vil blive på Lunden, så kom i gang med at levere nogle rammer, der lever op til en professionel virksomhed.
Hvis banen havde været en hest, så havde den fået 30 dagens startforbud.
Tag jer dog sammen, afrunder en, vred Peter Rasmussen overfor Travet.dk.
Foto Travet.dk og Gorm Foto.





