Redaktørens hjørne – Den berømte stopknap findes ikke altid
Undertegnede har vundet flere travløb end Birger Jørgensen og Steen Juul tilsammen, hvis man tæller rækværkssejre med. Der er ikke den hest undertegnede ikke har vundet løb med, og ikke de løb som ikke er vundet.
Der er givetvis flere af min slags rundt om i Danmark, som kunne have kørt meget bedre end de kuske der sidder bag hestene i et givent løb.
Der kan godt blive bandet, og der kan godt blive rystet på hovedet, men så stopper den også der.
Den stopknap har flere andre ikke. Det kan undertegnede konstatere efter at have modtaget flere skærmprint, som danske kuske har sendt os siden i fredags.
Fælles for de tre kuske er, at de ikke ønsker at deltage i en artikel om problemstillingen.

“Du kan måske gøre det i korte nyt eller en udgave af Redaktørens hjørne, men jeg tror desværre at der bliver for stor fokus på min person, så det ønsker jeg ikke.”
“En anden skriver: Jeg har nu gennem denne sæson modtaget flere henvendelser, og jeg går ud fra at det er utilfredse spillere. Jeg har tidligere lagt et skærmprint op på de sociale medier, men det har ikke hjulpet meget, lyder det fra en anden.”
“Du har flere gange skrevet omkring god opførsel og sportens Code Of Conduct. Hvad siger du til dette skærmprint og denne dialog, skriver en dansk travamatør.”
I skærmprintet fremgår det på engelsk, at kusken er en hund og andre mindre pæne ting. Det fortsætter i fem kommentarer, hvor den danske kusk ikke svarer på en eneste.
Er et udbredt fænomen

Det er tankevækkende at voksne mennesker ikke har den berømte stopknap. Her mener man åbenbart at det er legitimt at svine kuske til, men sådan spiller klaveret ikke.
I Sverige har flere kuske indenfor de seneste måneder sendt disse skærmprint til svenske og norske medier, som så har taget emnet op. Her står navnet på afsender til offentligt skue.
Hvordan man kommer dette til livs, skal vi ikke kloge os i, men her på Travet.dk er tingene meget klare. Vi har sagt det før og mener det stadig.
Der skal være en konsekvens, og den konsekvens hedder i første omgang forsiden. Det må i bund og grund handle om konsekvens.
Travet.dk har siden 2016 samlet alt sammen, da vi fra Vestegnens Politi blev anbefalet at gøre dette, hvis vi ønskede at gå videre med tingene en dag. Det skete efter flere offentlige opslag i travgrupper og i private skriv/sms-beskeder.
Foto:
- Hesselborg Foto
- Privatfoto.







