Ridehesten er med på vognen
Endnu et dansk medie er kommet med på vognen i omtalen af EM-sejren til Extreme og Steen Juul.
Vi har tidligere kunne oplyse at Ekstra Bladet, TV2 Nord, Bornholm.nu foruden de danske travmedier har omtalt den danske triumf på deres medieplatforme.
Ridehesten.com indleder således:
Da der i lørdags blev afholdt EM i trav i Sverige, deltog den danske 5-års hest, Extreme, som eneste danske. Steen Juul og Extreme lagde utroligt flot fra start, og allerede tidligt i løbet viste Extreme god karakter. Ved 500m-pælen overlod Steen Juul dog spidsen til Magnus A. Djuse med Aetos Kronos. Herefter trak Steen Juul i venstre line, og kørte ind i open strech, der er en bane i opløbet, hvor hesten bag den førende må angribe indenom.
Travet.dk har skrevet til DR og tre andre medier, men her har man endnu ikke modtaget noget materiale fra sporten. Det er tilbagemeldingen fra to af de fire medier. De to andre, har endnu ikke svaret tilbage.
Straffespark uden målmand
Travsporten har fået en gylden mulighed for eksponering med sejren til Extreme. Travet.dk har ikke kendskab til om travsporten/Dansk Hestevæddeløb, har fodret de landsdækkende og lokale medier.
Det havde været oplagt og lige til højrebenet.
Dansk Travsport skriger på omtale og øget synlighed. I den forbindelse meldte Dansk Hestevæddeløb positivt ud tidligere i år omkring den nye struktur.
Nu handlede det ikke om nyhedsformidling, men prioritering på andre områder. Her nævnte man selv en øget PR og markedsføringsindsats, som en del af pakken. Skrivelsen på Ridehesten.com stammer ikke fra Dansk Hestevæddeløb.







