Så gælder det Bornholms bedst betalte løb
Hjerteligt velkommen til en hyggelig aften i travsportens tegn, midt i den smukke skov her på Solskinsøen. Vi håber du vil nyde din aften her, uanset om det er første gang du er her – eller om du er én af vores mange stamgæster.
I dag er hovedbegivenheden Calles Cup – Bornholms bedst betalte travløb med 63.500 kr. i præmiesum heraf 30.000 kr. til vinderen. Løbet er kun for bornholmsk opdrættede heste.
Løbet er stiftet af Carl Edv. Mogensen (i daglig tale Calle), som har været en af banens store personligheder. I dag mindes vi Calle og nogle af de heste han igennem tiden har ejet, kørt og opdrættet. Calles Cup har i år 11 heste til start og det bliver et mægtigt væddeløb.
Alle med bornholmsk opdrættede heste ser hvert år frem til dette løb og Calle har med løbet virkeligt tænkt innovativt for den bornholmske travsport, skriver man i dagens baneprogram.
Vi har i alt 9 løb på programmet og alle løbene har forhøjede præmiesummer. Calle tænkte også på sportens fremtid og derfor har vi også i 2. løb Calles Ungdomsløb – et løb for de unge kuske og kommende stjerner i sporten.
Torben og Gilbert serverer lækker grillet gris ved legepladsen og Dagens Ret i Cafe Travbanen. Til de yngste vil kæphestebanen stå klar til hyggelige dyster med gamle og måske nye venner og senere på aftenen er der gratis ponyridning.
Det er en stor glæde at se hvordan vores yngste publikum hurtigt finder nye venner ude i legeområdet. Husk at du kan spille på dagens løb her på banen enten kontant eller via din smartphone – måske er du en af de heldige, der går hjem med en god gevinst fra en lynV5 eller lynV4.
Så endnu en gang velkommen til Bornholms Brand Park. Vi håber du får en hyggelig aften og måske møder du nogen du ikke har set i lang tid, indleder man i dagens baneprogram
Et baneprogram findes her.
Der kan spilles med på disse to links.
Foto Torben Ager – Travfoto Bornholm.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






