Sådan gik det i Aalborg
Flemming Jensen vandt tre gange, mens trænerens tidligere jockey Bo Westergaard sejrede to gange ved søndagens løb på Racing Arena Aalborg.
Det blev til tredje sejr i træk for Morten Juul-trænede Galant Lund, der kunne overtage spidsen fra Gnags efter 700 meter for Birger Jørgensen. Herefter blev tempoet dæmpet og Galant Lund vandt således i 1.16,3/2140 m. Auto foran Gnags og Do It Gardenia.
Flemming Jensen vandt sin første af tre dagssejre med Good Luck (Readly Express). Den sad langt nede undervejs, inden at den kom i tredje spor på den sidste langside. I sidste sving måtte Flemming Jensen helt ud i fjerde-femte spor, hvor Good Luck sluttede godt af til sejr i 1.17,8/2140 m. Auto. Det gjorde den foran Hemingway Sotto og Viva Las Vegas E P.
Senest blev det til galop for Hello Stone (Wishing Stone) på Solvalla, men det var hoppen ikke i nærheden for sin træner Bo Westergaard. Parret kom afsted i tredje spor med 600 meter til mål og i sidste sving kunne Hello Stone overtage føringen. Den vandt i 1.17,4/2140 m. Auto foran Go To Win The Game og Go On S.
Det blev til anden dagssejr for Flemming Jensen, da han vandt med Estrella Sisa (Muscle Hill). Clark Gable førte an indtil efter 1200 meter, hvor den galoprede og overlod føringen til Estrella Sisa. Flemming Jensens hoppe sejrede i 1.14,3/1640 m. Auto. Det var tæt på at ekvipagen var blev passeret af Jesse Schermer til slut, men den nåede ikke forbi.
Flemming Jensen vandt sin tredje og sidste dagssejr med Come On Party. Det var ellers Drønviktormolar, der kunne overtage spidsen ved udgangen af første sving fra Arkibal Tamsen, men Come On Party var hurtigt fremme som første hest i andet spor. Den afgjorde dog fint i opløbet til sejr i 1.15,7/2140 m. Auto foran Dandit og Drønviktormolar.
Kaj Jensen-trænede Hazy Brogård (Wishing Stone) tog sin anden sejr i træk, da den vandt for Casper M. Nielsen. Spidsen blev hurtigt erobret og herfra kunne ekvipagen sejre i 1.19,8/2140 m. Auto. Det gjorde den foran Hope Daugbjerg, mens Lola Meadow kunne tage sig af tredjepladsen.
Bo Westergaard kom på sin anden æresrunde med Hopefuldiamond (Wishing Stone) Det blev til føring indledningsvis på løbet, men efter 450 meter sad Gibson S H i spidsen. Ved indgangen til opløbet kunne Hopefuldiamond få overtage til sejr i 1.20,1/2140 m. Auto foran Gibson S H, mens tredjepladsen gik til Herecomes Gardenia.
Anders Pedersen havde kun en enkelt hest til start, og den vandt. Det var Freja Henley (Great Challenger), der kunne overtage spidsen fra Emily kort efter start. Freja Henley kontrollerede alt i føringen og vandt i 1.16,8/1640 m. Auto. Gizmo Hyrdehøj kunne tage sig af andenpladsen, mens Emily holdt tredjepladsen.
Efter lang tids pause vendte Danger Dynamite tilbage til løbene for sin ejer og træner Martin Andreasen. Det gjorde den med sejren i 1.17,2/2180 m. Volte foran Cilas Smed og Watch Me Tycoon.
Hans Ulrik Kristensen-trænede Cmynewlollipop lukkede og slukkede for Frederik Bay Kristensen. Det blev til sejr for parret i 1.20,0/2140 m. Volte. Det var med Special Muddi på andenpladsen, mens Celine Rush var tredje.
Se løbene her.
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
Foto – Hesselborg Foto
[useful_banner_manager banners=3 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=4 count=1]







