Sådan gik det i Aalborg
Michala Haagensen trak det længste strå i DM for montéryttere, hvor hun vandt foran Sarah Bang Poulsen og Michelle Mønster. Kent Friborg blev dagsbedst med to sejre.
Det blev til karrierens første sejr for Guitar Man E P, der trænes af Bo Westergaard. Den udgik galop for Nicklas Korfitsen, og det banede vejen for sejr i 1.17,2/2140 m. Auto med Hestia Vincent på andenpladsen og Hannibal på tredjepladsen.
Sarah Bang Poulsen blev nummer to i DM og sejrede i første afdeling. Det skete med Super Mento, der er i Dennis Nikolajsens træning. Føringen blev indtaget ud på sidste omgang til sejren i 1.17,1/2140 m. Volte foran Zinzin Cash og Caroline Lund.
Flemming Jensen er i USA, og det gjorde at Mads Henriksen sad bag Feluca Shadow, som tog spidsen på 500 meter til mål og vandt i 1.19,2/2160 m. Volte. Her var Gina Østerkær anden og Gallant Holmsminde tredje.
Christian Lindhardt træner Another Way To Pay, som vandt med Marianne Mechlenburg, der kom fremad med hesten efter 1000 meter og sejrede i 1.16,4/2140 m. Auto. Don Anton og Enjoy Lomomba besatte de næste pladser i løbet.
Kent Friborg vandt den første af sine to sejre, og det skete med Fabolous, som han selv træner. Efter afventende løb i 1.16,7/2160 m. Volte med Etoile Henley på andenpladsen og Silent Eagle på tredjepladsen.
Lillian Uglebjerg træner Lady Jp Hackstable, som sørgede for den anden dagssejr til Kent Friborg. Der var tale om føring hele vejen i 1.16,4/2140 m. Volte. De næste pladser i løbet gik til El Capitan og Halo Moko.
Michala Haagensen sejrede i den sidste afdeling af DM og det gav samtidig DM-sejren. Hun red Bacardi til sejr efter et afventende løb i 1.19,8/2140 m. Volte foran Diamond Duet E M og Fast Shadow.
Det blev til sejr for Knud Mønster, da han kørte Captainhaselhof Be til sejr. Den trænes af Johnny Bay. Efter en halv omgang af løbet kom vinderen frem og afgjorde herfra i 1.17,8/2160 m. Volte. C My Dream var anden og Fiks Party tredje.
Lene Dodensig lukkede og slukkede, da hun vandt med Axel Party. Det skete efter føring hele vejen i 1.19,0/2600 m. Volte. Valentin Østerkær kunne tage andenpladsen, mens Alltherightmoves kunne tage tredjepladsen.
Sådan sluttede det i DM:
1 Michala Haagensen – 17 point
2 Sarah Bang Poulsen – 13 point
3 Michelle Mønster – 11 point
4 Marianne Mechlenburg – 8 point
4 Maria Svendsen – 8 point
6 Karina Madsen – 6 point
7 Sabina Gammelgård – 2 point
7 Nikoline Nikolajsen – 2 point
7 Maria S. Andersen – 2 point
10 Emilie Hvidved – -6 point
Se løbene her.
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
Foto – Kjeld Mikkelsen







