Sådan gik det på Bornholm
Sådan gik det på Bornholm
Mads K. Mogensen, Jonas Mikkelsen og Mads Petersen vandt to gange hver, mens Stefan Lind-Holm hentede tre trænersejre.
Travet.dk giver et tilbageblik på lørdagens otte løb store program med referater, billeder og løbspriser.

1. løb – Luca
Det blev Martin Sjøholm Jensen, der indledte løbsdagen på Bornholm med Johnny Jessen-trænede Luca. Karrierens første sejr kom i hus efter at parret havde overtaget føringen fra Luna Onion efter 650 meters kørsel til sejr i 1.22,8/2140 meter snore. Andenpladsen gik til Pimm’s No One B B, mens tredjepladsen gik til Jackson Exile.
Ejer: Johnny & Jimmi Jessen
Opdrætter: Stanley H. Simonsen
Træner: Johnny Jessen
Kusk: Martin Sjøholm Jensen
Se løbet her.

2. løb – Ka’Li Baunely
Kenn Strøby-trænede Ka’Li Baunely sejrede for Jonas Mikkelsen. Ekvipagen fik en rolig indledning, men kom frem udvendigt for førende Kåsgård efter en omgangs kørsel, hvorfra den femårige hoppe sejrede for anden gang i år i 1.21,2/2160 meter snore. Kåsgård tog andenpladsen, mens Peanut Onion tog tredjepladsen.
Ejer: Stald Baunely
Opdrætter: Kenn Strøby & Elna Olsen
Træner: Kenn Strøby
Kusk: Jonas Mikkelsen
Se løbet her.

3. løb – Keep Winning
Det blev Stefan Lind-Holm-trænede Keep Winning, der kunne vinde for Mads Petersen. Femåringen kom til spids kort efter start, hvorfra den kunne tage karrierens anden sejr på Bornholms Brand Park i 1.19,8/1860 meter auto. På de efterfølgende placeringer i løbet sluttede Honey Dream og Kentucky Booze.
Ejer: Kim Hansen & Emil Lind-Holm
Opdrætter: Verner Hansen
Træner: Stefan Lind-Holm
Kusk: Mads Petersen
Se løbet her.

4. løb – Cerosso
Stefan Lind-Holm fik sin anden trænersejr, da Niclas Steinlein sejrede med Cerosso. Efter en rolig indledning kom parret frem i andet spor med 1100 meter til mål, inden den overtog spidsen fra Fossa på sidste langside. Den 12-årige hest vandt i 1.16,9/1860 meter auto. Andenpladsen gik til Apollo Damgård, mens tredjepladsen gik til Rotate.
Ejer: Stald Staldbajer
Opdrætter: Morten Sørensen
Træner: Stefan Lind-Holm
Kusk: Niclas Steinlein
Se løbet her.

5. løb – Disney
Micki Kofod-Mortensen-trænede Disney vandt for Mads K. Mogensen. Ekvipagen fik prikket starten perfekt og kunne tage spidsen uden problemer. Den 11-årige heste førte resten af vejen og sejrede i sæsondebuten i 1.22,8/2120 meter snore. Boston tog andenpladsen, mens Shadow Brodde tog tredjepladsen.
Ejer: Micki Kofod-Mortensen & L. Westergaard
Opdrætter: Enghavegård, Aalborg Aps
Træner: Micki Kofod-Mortensen
Kusk: Mads K. Mogensen
Se løbet her.

6. løb – Lilivia
Det blev Jonas Mikkelsen, der kunne sejre med Frank Mikkelsen-trænede Lilivia. Sejren kom i hus efter at parret havde overtaget spidsen kort efter start, hvorfra den kunne tage årets anden sejr i 1.20,6/1860 meter auto. Keenly og Impressive K sluttede på de efterfølgende placeringer i løbet.
Ejer: Team Bornholm Nu
Opdrætter: Erik Holmsgaard
Træner: Frank Mikkelsen
Kusk: Jonas Mikkelsen
Se løbet her.

7. løb – Kenzo River
Mads Petersen tog sin anden dagssejr, da han vandt med Stefan Lind-Holm-trænede Kenzo River. Dagens tredje trænersejr for “Skipper”. Det blev spids i første sving, da flere heste galoperede. Den svenskfødte hest kunne tage årets anden sejr i 1.19,3/2160 meter auto. Andenpladsen gik til Itziar, mens tredjepladsen gik til Huila.
Ejer: Vildas Vintervenner
Opdrætter: Peter & Jessica Carlsson
Træner: Stefan Lind-Holm
Kusk: Mads Petersen
Se løbet her.

8. løb – Fendi Draviet
Det blev Mads K. Mogensen, der kunne lukke og slukke på Bornholm med Kim Dahl-trænede Fendi Draviet. Parret kom til spids kort efter start, hvorfra den hollandskfødte hest kunne holde resten af vejen til sejren i 1.23,2/1820 meter snore. Citation Star tog andenpladsen, mens Golden Star K J tog tredjepladsen.
Ejer: Kim Dahl
Opdrætter: Draviet Stables
Træner: Kim Dahl
Kusk: Mads K. Mogensen
Se løbet her.
Fotos af Torben Ager














