Sådan gik det på Falster
Der var spænding til det sidste om championaterne på Nykøbing Falster, der afviklede årets sidste løbsdag.
I kampen om trænerchampionatet skiftedes René Kjær og Henrik Thomsen til at vinde på Nykøbing Falster.
Henrik Thomsen kom først på vinderpladsen, da han vandt med Mulberry (Maharajah) fra andet par udvendigt i 1.17,1/2140 m. Auto. På andenpladsen sikrede Staro Next Move sig titlen årets sejrshest. Med sejren var Henrik Thomsen i føringen.
Rene Kjær slog hurtigt igen og vandt med Liv-Jorunn Lund-trænede Vidar (Hr Siem). Det skete efter at ekvipagen havde spidsen fra start til mål i tiden 1.18,5/2140 m. Auto. Dermed var René Kjær i front på flest andenpladser.
Championskampen var på ingen måde færdig. Henrik Thomsen tog over og slog atter til, da han kunne vinde med Lisa Lisieux (Ready Cash), der kunne overtage føringen allerede efter 300 meter og vandt i 1.16,2/1640 m. Auto.
Det blev til endnu en sejr for René Kjær på Nykøbing Falster. Han vandt også med Key Largo (Adam’s Peak), der kunne overtage spidsen fra Pure Poison i sidste sving og vandt i 1.15,2/1700 m. Volte.
Hverken René Kjær eller Henrik Thomsen vandt deres sidste løb på banen i går. Det betød, at René Kjær blev trænerchampion med 18 sejre, men med fem andenpladser mere end Henrik Thomsen. Der var René Kjærs 12. championat.

Camilla Spuhr Jensen blev montéchampion
Inden løbsdagen var Camilla Spuhr Jensen førende blandt montérytterne med to sejre, og kunne passeres af både Maria Hansen og Lisbeth Nøhr, hvis de vandt montéløbet.
Camilla Spuhr Jensen fjernede dog tvivlen om championatet, da hun vandt på ryggen af Iver Jessen-trænede To Late (Golden Globe) efter at have afsluttede godt til sejr i 1.18,5/2220 m. Volte.
I kampen om amatørchampionatet og jockeychampionatet kom ingen på vinderpladsen. Det betød, at Jan Kramer blev amatørchampion med syv sejre, mens Anders Rygaard Jensen blev jockeychampionat med en enkelt sejr.
Solgt via salgsmenuen og vandt på Falster
Tidligere på året blev Ficanasse (L’ocean D’urfirst) solgt til hesteejere hos Anders F. Jensen og har længe stået på spring til at tage karrierens første sejr, og det lykkedes på Nykøbing Falster.
Anders F. Jensen sad bag den den franskfødte hoppe, der sejrede uden problemer i 1.17,3/2140 m. Auto.
De øvrige løb
Arvid Olsen vandt med Linette Olsen-trænede Elsa Park (Broad Bahn). Parret sad langt nede undervejs, men kom frem og overtog spidsen i sidste sving til en overlegen sejr i 1.20,1/2160 m. Volte.
Det blev til en overraskende sejr for Leif Larsen med hans egen Oliver Eson (Olimede), der sad indvendigt undervejs, men sejrede i 1.20,8/2180 m. Volte efter at have afsluttede bedst af alle.
Per Damberg vandt årets sidste løb på banen. Det gjorde han med sin egen Countess P D (Ritmo P D), der tidligt fik grebet på førende Cayenne Star til sejr i 1.20,5/2160 m. Volte.
Se løbene her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
- løb kan ses her
Foto af Danny Stenbæk







