Sådan gik det på Fyn
Sådan er det gået på Fyens Væddeløbsbane i dag.
Nicklas Korfitsen indledte løbsdagen på Fyens Væddeløbsbane, da han sejrede bag egentrænede Dontyoubelieveit i tiden 1.18,3/2140 m. Volte. Nicklas Korfitsen kørte til spids på sidste langside, og sejrede sidenhen enkelt før Kryds Ved Støjberg.
Træner: Nicklas Korfitsen
Ejer: Stig Flaata & Jarle Saetra
Opdrætter: Global Farm AB
Se løbet her.

Jasmin S H
Nicklas Korfitsen kunne for anden gang i træk sejre, og denne gang hed vinderhesten Jasmin S H (Maharajah). Jasmin S H blev på sidste langside sendt fremad og havnede udvendigt på den førende. I en god afslutning kunne Jasmin S H lige akkurat sejre før en godkendt I’m A Gardenia, mens Il Capitano var tredje. Vindertiden blev fine 1.13,6/2140 m. Auto.
Træner: Mikael Hansen
Ejer: Annemette Korfitsen & Mikael Hansen
Opdrætter: Annemette F. Korfitsen
Se løbet her.

Going Joe
Den var dagens blankforslag i baneprogrammet, og Going Joe løste også dagens opgave på fin vis. Michael Lønborg var offensivt indstillet og sad tidligt i spids med Going Joe, som holdt hele vejen til mål i tiden 1.14,2/2140 m. Auto. Impressive Hancock var anden, mens First Money Day var tredje.
Træner: Michael Lønborg
Ejer: Anders Sørensen
Opdrætter: Anders Sørensen
Se løbet her.

Glide By So Easy
Michael Lønborg tog sin anden sejr denne lørdag, da han sejrede med familien Clemmensens Glide By So Easy. Der var tale om føring hele vejen da Glide So Easy sejrede for anden gang i år. Glide By So Easy sejrede før Gourasi, mens Amazing Grace E P var tredje.
Træner: Michael Lønborg
Ejer: Clemmensen Ejendomsselskab ApS
Opdrætter: Katerina Jondahl
Se løbet her.

Henri Cloc
En tangering af banerekorden på Fyens Væddeløbsbane blev man vidne til da Henri Cloc sejrede i tiden 1.11,2/1640 m. Auto. En forrygende afslutning over de sidste 450 meter sikrede Henri Cloc sejren, og det før D J O’Kay, mens El Capitan var tredje.
Træner: Kaj Jørgensen
Ejer: Stutteri Cloc
Opdrætter: Kaj Jørgensen
Se løbet her.

Just Hans
Peter Fog opdrættede Just Hans sejrede i Derbyoptakten, og blev belønnet med 25.000 kr. Der var tale om føring hele vejen, da Just Hans sejrede i tiden 1.13,4/2140 m. Auto. Andenpladsen gik til Jubii Vang, mens Jigger var tredje.
Træner: Bent Svendsen
Ejer: : Bare Hans A/S
Opdrætter: Peter Fog
Se løbet her.

Atlantic
Steen Juul nåede spidsen ind i første sving med Rengøringsservice Danmark ejede Atlantic, som sidenhen kunne føre løbet igennem. Det blev en tæt afgørelse, da Junker Ege gik et strålende løb, mens Kardashian Hancock var tredje. Vindertiden blev 1.14,9/1640 m. Auto.
Træner: Steen Juul
Ejer: Rengøringsservice Danmark A/S
Opdrætter: Jerry Bengtsson
Se løbet her.

Diva Faust
Stinne Svanhede trænede Diva Faust sejrede i dagens afsluttende løb. I hænderne på Morten Kramer sejrede Diva Faust i tiden 1.16,7/2140 m. Volte. Andenpladsen gik til C Black Beauty P D, mens Emil V P var tredje.
Træner: Stinne Svanhede
Ejer: Stinne & Rikke Svanhede
Opdrætter: Stutteri Faust & Flemming Nielsen
Se løbet her.
Fotos af Gorm Foto.







