Sådan gik det på Jydsk Væddeløbsbane
Travet.dk giver et hurtigt tilbageblik på dagens løb på Jydsk Væddeløbsbane.
Sådan er det gået.
I’m Dynamite (Great Challenger) sikrede sig sin anden sejr i samarbejde med Birger Jørgensen. Jørgensen manøvrerede elegant ud fra indersporet og placerede sig strategisk udvendigt. Med en imponerende afslutning kunne I’m Dynamite sikre sejren efter en stærk indsats.
Ejeren, Peter Tindbæk, har udvist stor tålmodighed med I’m Dynamite, og denne tålmodighed bærer nu frugt. Hesten sejrede i tiden 1.19,7/1800 m. Auto. Andenpladsen gik til Jason Crump, mens Hancock N indtog tredjepladsen.
Opdr: Mariann Aastrup & Niels Ole Kristensen
Ejer: PT Handel & Konsulent v/P.Tindbæk
Træner: Marc Bæk Nielsen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.

Lockheed Draviet
I et spændende og intenst montéløb sikrede Anette Uglebjerg sig sejren med Lockheed Draviet (Trixton). Efter en knivskarp afslutning lykkedes det at bringe Lockheed Draviet først over målstregen med tiden 1.16,4/1860 m. volte.
De efterfølgende placeringer gik til Spike Day og Era Wan, som begge leverede stærke præstationer i det tætte opløb. Vi bemærker at Sabina Gammelgård måtte af sit ridt på sidste langside, og vi håber Sabina er ok.
Opdr: Draviet Stables & A. Mollema
Ejer: Team World Wide Trot
Træner: Frank Kjelde
Rytter: Anette Uglebjerg
Se løbet her.

Jr
Thomas Grønbæk ser ud til at have gjort et fremragende køb i JR (Orlando Vici), som samtidig sikrede René Kjær sin første sejr i februar måned. René Kjær kørte til spids efter 500 meters kørsel, og sidenhen var det spil til et mål.
Den er som forvandlet, sagde Martin Hansens bedre halvdel efter løbet, og det må man sige. JR vandt i tiden 1.18,7/1800 m auto. Andenpladsen gik til Jacob Hanover, mens Henrik C var tredje.
Opdr: Sarah Bäckman
Ejer: Thomas Grønbæk
Træner: Thomas Grønbæk
Kusk: Rene Kjær
Se løbet her.

Happy Ice
Michael Lønborg sikrede sig en enkelt sejr, da han sejrede med det bornholmske opdræt Happy Ice (Cash and Go). Der var tale om føring fra start til slut, da Happy Ice sejrede i tiden 1.17,9/1800 m auto.
Andenpladsen gik til Ibrahim, mens Go To Win The Game var tredje.
Opdr: Stutteri Ice
Ejer: Bjarne Eriksen
Træner: Bjarne Eriksen
Kusk: Michael Lønborg
Se løbet her.

Ege
Mette Rohbach Bonde sejrede i dagens afsluttende løb på Jydsk Væddeløbsbane. I selskab med Ege sejrede man efter føring hele vejen.
Ege sejrede i tiden 1.21,6/1800 m. Volte. Andenpladsen gik til Eros Sisa, mens Baunelys Diamant var tredje.
Opdr: Kurt Rohbach
Ejer: Stald Ege
Træner: Kurt Rohbach
Kusk: Mette Rohbach Bonde
Se løbet her.
Fotos af Ole Hindby.







