Skivehesten til start i dag
Skivehesten Highstone er en 4-årig hingst efter Wishing Stone og Festlig Festmusik. I dag gør anpartshesten årets første start, og den finder sted op hjemmebanen i Skive.
Om
Skivehesten Highstone
- Hesten udbydes i 300 anparter á 1.000 kr.
- Anpartsstalden starter 1. februar 2022 og stopper 31. august 2023
- Hesten skal trænes af Skive-træner Jan Friis
- Hesten sælges ved ophør på en offentlig auktion
- Nettopræmier og salgssum fordeles ligeligt mellem anpartshaverne ved ophør
- Hesten skal i løb køres af en kusk med licens på Skive Trav
- En anpart giver gratis entre for to personer på Skive trav i perioden
Køb en anpart ved at kontakte kontoret på tlf. 8881 1206 eller mail: info@skive-trav.dk
Kendt anpartshest blomstrede op hos Jan Friis
De fleste travkender kan givetvis huske anpartsprojektet omkring hesten Forever Brøndby, som sidenhen havnede hos Jan Friis kort efter træneropstarten. Forever Brøndby gjorde ikke meget rigtig trods opbakning fra fodboldkoryfæer som Michael Laudrup og John Faxe Nielsen.
Den lykkelige – og dygtige – ejer blev ved projektets afslutning Preben Erik Nielsen fra Brovst. Dygtig, fordi han så mulighederne i den mislykkede anpartshest og gik ind på Brøndby IF’s hjemmeside med et bud på 27.000 kr. på Forever Brøndby. Han sendte så hesten i træning hos Jan Friis i Skive
Forever Brøndby endte med en flot karriere, og foruden 26 sejre blev det også til 751.515 kr.
Nu står Skive-træneren selv i spidsen for Skivehesten, som han skal forsøge at få succes med. I dag gælder det hjemmebanen i Skive.
Oppasser på Skivehesten er Freja Friis.
[useful_banner_manager banners=10 count=1]





