Skriv Kermit bag øret
Det var en flot indsats den 3-årige Kermit lavede i Skive denne mandag. Der er leveret et flot træningsarbejde fra Team Jeppe Juel, men sejren var ikke uden udfordringer.
En imponerende præstation af Kermit, der sejrede i dagens Made In Danmark Løb og dette trods galop. Jeppe Juel fangede sidenhen andet par udvendigt, og kunne på en stærk afslutning sejre i tiden 1.18,4/2060 m. Auto
Ejer: Team Juel
Opdrætter: Niels Juel
Træner: Jeppe Juel
Kusk: Jeppe Juel
Se løbet her.

Jeppe Juel efter sejren
– Jeg har trænet med ham bag bilen ekstremt mange gange, og han er ekstrem hurtig. Min plat var i dag at tage det på sikkerhed og så køre frem, når det hele havde sat sig.
Han havde ingen udvendigt for sig, og så kort efter udgangen. Han ville hjem og bremsede op, men det er manglende rutine, så det skal nok blive bedre på sigt.
Vi fik et godt og lærerigt løb og ham måtte bekende kulør i dag. Jeg kunne vente med at hive ham ud til sidste sving, og jeg kunne mærke at jeg havde masser af kræfter i behold.
Han er en god hest, og der er meget indenbords i ham, kunne Jeppe Juel fortælle i vinderinterviewet med Bet25 efter løbet. “

Sejrshesten Garfield
Sidste år måtte Jeppe Juel og hans familie tage den tunge beslutning at lade Garfield afsluttede sin løbskarriere på grund af en skade. Det var en Garfield, der nåede at starte 17 gange i karrieren, og blot to gange endte hesten uden for præmierækken.
Løbskarrieren bød på 13 sejre og heraf sejr i Dansk Trav Kriterium, mens det blev til en andenplads bag Get A Wish i Dansk Trav Derby.
Garfield startede sidste gang på Hamburg-Bahrenfeld-banen i Tyskland i oktober måned forrige år, hvor den var uplaceret.
Garfield er sidenhen blevet avlshingst hos Stutteri Shadow. Nu har lillebror Kermit indledt karrieren på bedste vis.
Fotos af:
Team Juel
Burt Seeger







