Solgt her – Kan vinde i dag
Det er ingen hemmelighed, at der sælges flere og flere heste igennem Travet.dk, og en af deltagerne i sidste års Derby Consolation er solgt via vores medie. Nu venter der i dag en interessant opgave for den nu 5-årige First Choice.
I 2020 udbød man den dengang 3-årige First Choice til salg på Travet.dk, og Stald GT ApS slog til kort efter. Hesten gik efterfølgende i træning hos Michael Lønborg i Aarhus.
First Choice var på daværende tidspunkt den dyreste hest, der nogensinde er formidlet fra salgsmenuen. First Choice blev i år trænerskiftet til Birger Jørgensen, som i dag medbringer den fartfyldte First Choice til Lunden.
Karrieren blev indledt med tre sejre i fem starter, og der var enorm interesse i 2020 for First Choice. Der var interesse fra Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Danmark i forbindelse med First Choice.
I dag står First Choice noteret for fem sejre i 21 starter.
Rangeret mellem de 10 bedste
Dens tidligere træner Michael Lønborg, har tidligere udtalt, at han rangerer First Choice blandt de 10 bedste i årgangen, men nøglen er ikke fundet til hesten.
I dag starter First Choice i dagens 4 løb fra startspor 2.
Se et baneprogram her.
Foto Burt Seeger.






