Sporene klar til Copenhagen Cup
Der er netop trukket lod til Menhammer Copenhagen Cup, hvortil Emoji og Hades de Vandel på forhånd fik wildcards.
Udover Emoji kommer endnu en danskrelateret hest til start i løbet, idet danskejede Hustle Rain også starter i løbet.
- Gericault – Christophe Martens (Vincent Martens)
- Hustle Rain – Magnus A. Djuse (Mattias Djuse)
- Emoji – Flemming Jensen (Flemming Jensen)
- Barack Face – Adrian Kolgjini (Adrian Kolgjini)
- Demon – Carl Johan Jepson (Gennaro Casillo)
- Boccadamo – Roberto Vecchione (Holger Ehlert)
- Hades de Vandel – Robin Bakker (Paul Hagoort)
- Oscar L A – Josef Franzl (Josef Franzl)
- Ideal du Rocher – Alexis Grimault (Charley Mottier)
- Kagan – Robert Bergh (Robert Bergh)
Get A Wish var også anmeldt til løbet, men den havde lige nøjagtig ikke point nok til at komme til start i det danske storløb.
Udsendelsen på Dansk Hestevæddeløb blev som det højeste set af 155 følgere i dag.
Copenhagen Cup

Historien om Copenhagen Cup starter i virkeligheden i 1928, hvor Charlottenlund Travbane afholdt Internationalt Mesterskab for første gang.
I de første udgaver og enkelte gange senere blev løbet kørt som heatløb, og midt i halvfjerdserne skiftede løbet navn til Copenhagen Cup. Løbet har gennem årene givet danskerne travoplevelser af verdensklasse.
Manden med de fire Copenhagen Cup-sejre.
Det var i forbindelse med den anden europæiske travkongres, at Internationalt Mesterskab 1928 blev afholdt med den europæiske champion Charlie Mills som vinder.
– Læs hele historien om Mills fire Copenhagen Cup-sejre og om det dramatiske tyveri af hans stjerner – Manden med de fire Copenhagen Cup-sejre (pdf)

Hvad er Copenhagen Cup ?
Copenhagen Cup er Danmarks største travdag når det kommer til international deltagelse, så det er dagen hvor de bedste danske heste tager kampen op mod heste fra bl.a. Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig mf.
Løbet afvikles over 2011 meter (1+1/4 mile) og med autostart. Alle hestene samles bagved startbilens vinger og sendes afsted med maksimal fart når starten går. Der starter otte heste i forreste række, og to heste i bagerste række. Det er forinden trukket lod om startnumrene bag bilens vinger. Denne lodtrækning foretages af Dansk Hestevæddeløb og sendes live på deres Facebook kanal.
Sejren gik til Sverige i 2023
I 2023 gik sejren til den svenske deltager Ônas Prince (SE) med Per Nordström i sulkyen. Kusken satsede alt fra starten af og kørte til spids fra ydersport nr. 7 og havde kontrol på løbet hele vejen rundt. Hesten vandt løbet i tiden 1.10,2 / 2011 ma. hvilket er den næsthurtigste tid i løbets historie.

Info
Løbets distance har variereret gennem årene, men siden 1978 er løbet altid kørt over 2011 meter.
Da Robert Bi vandt 10. maj 2015 var vindertiden 1.10,0. Dette var verdensrekord over travsportens middeldistance. Den tidligere rekord var 1.10,5 sat af Nahar i 2014.
Robert Bis verdensrekord blev slået af Readly Ekspres 2017.
Se sejren til Robert Bi.
Fotos af Burt Seeger







