Test af det nye voltestartssystem i Skive
Et fælles ønske fra sportens interesseorganisationer, om at implementere en ny voltestartsprocedure herhjemme, har sin forventeligt sidste testdag på lørdag i Skive.
Det skriver DH Sport, hvor man uddyber.
Repræsentanter fra foreningerne (Trænerforeningen, Montéforeningen og FDT) og DH Sport har i samarbejde udtænkt et nyt voltestartssystem, der blev testet på Skive Trav lørdag 12. november og igen i Aalborg i januar. Begge tests faldt rimelig positivt ud, dog med behov for justeringer, så derfor er det nødvendigt med en “ny” sidste testdag og den foregår i den kommende weekend.
Testen foregår på lørdag kl. 14.45 på Skive Trav efter dagens program.
Skive Trav har være meget hjælpsomme med at stille opvisningsbanen til rådighed for test-dagen og alle aktive med kørelicens har faktisk mulighed for at blive en del af “test-ekvipagerne”.
Udgangspunktet er “det gule hus” på staldterrænnet, hvor repræsentanter fra DH Sport, de respektive foreninger og ikke mindst de aktive, der skal deltage i testen mødes kl. 14.45.
Testen afvikles efter følgende program
- Kl. 14.45 -15.05 – Kaffe og kage samt gennemgang af den nye voltestartsprocedure og mulighed for spørgsmål. Startliste udleveres.
- Kl. 15.05 – 15.15 – de aktive henter startnumre og gør hestene klar og er på banen kl. 15.20.
- Kl. 15.20 – 16.00 – testning af det nye voltestartssystem. Testen bliver optaget med kamera og droner.
- Kl. 16.00 – tak for i dag.
For at det giver mening at lave denne afsluttende test, så skal vi som minimum bruge 15 ekvipager men gerne flere.
Dette for at kunne teste den nye procedure fuldt ud og få det optimale udbytte og viden ud af test-omgangen
Det er vigtigt, at de aktive, som ønsker at deltage i testen, er opmærksomme på, at man forventes at deltage i det samlede program.
Har du lyst til at deltage i testen skal du tilmelde dig hos Annemette på Skive Trav med angivelse af navn på kusk og hest. (For kuske med aktiv kørelicens og heste, som minimum er godkendt i prøveløb)
Dette skal foregå på mail til Annemette på aha@skive-trav.dk
Tilmeldingsfristen er senest fredag 9/6 kl. 12.00.




