To nye heste til Gitte Madsen
Billund-Træner Gitte Madsen har den seneste tid modtaget to nye heste i træning, og en af disse er et velkendt navn. Stalden hos Gitte Madsen tæller netop nu 15 heste.
Gitte Madsen har sagt velkommen til Bent Koch opdrættede Ever So Clever (Zola Boko). Den 5-årige hoppe ejes af Stald Pimax.
Ever So Clever er ankommet til Gitte Madsen med fem sejre og 97.150 kr. i 29 starter. Det er ikke første gang, hoppen er i Gitte Madsens varetægt.
I midten af 2018 til september 2019 var Ever So Clever ligeledes i træning hos Billund-træneren.
Unghest modtaget
Gitte Madsen har ligeledes modtaget Flemming Raundahl-opdrættede Galena Raun (Racer Bourbon). Den 3-årige hoppe er ustartet.
Billund-træneren har allerede forbedret sidste års cifre. Staldens heste har i år indløbet 263.300 kr. I sidste sæson lød det tal på 214.100 kr.
Efter 10 år som amatør startede Gitte Madsen som professionel travtræner 31. marts 1994. Der er selvfølgelig ikke to travtrænere, der er ens. Gitte Madsen har på nogle områder gået sine egne veje og brugt de metoder, som hun nu engang finder, er bedst.
Omkring behandling gør Gitte Madsen i høj grad brug af alternativ træning og behandling af staldens løbsheste. Det være sig vandbånd, laser-/langbølge behandling og osteopati, hvor samarbejdet med Le Tølbøll har været velfungerende i mange år.
Derbysejren med Magic Sisa, er det sportslige højdepunkt i en flot og lang trænerkarriere.







