Travet.dk svarer Michael Juul Nielsen
Travet.dk ønsker at præcisere gårsdagens artikel med Elsebeth Stausholm da denne har været medvirkende til en del offentlig diskussion omkring inhabiliteten på Travet.dk. Den bold griber vi i denne skrivelse.
Den nuværende bestyrelsesformand på Charlottenlund Travbane, påpeger i et indslag på de sociale medier, at Travet.dk tager parti, og man stiller sig undrende over en passage som vi også fjernede kort efter offentliggørelsen af skrivelsen.
Michael Juul hæfter sig over sætningen:
”Jeg er forundret over din formulering og jeg citerer:” Der er ingen som helst tvivl om at noget ikke går rigtig til på Lunden med de mange anklager som både Theodor Nielsen og Henrik Engberg Johannsen udførligt har givet udtryk for.”
Den skrivelse skulle være afsluttet med “udtaler Elsebeth Stausholm til Travet.dk”. Det havde været den korrekte måde at skrive tingene på, og derfor blev passagen også slettet, da vi blev gjort opmærksom på, at denne passage kunne tolkes som Travet.dk´s holdning til tingene.
Ønsker ikke at være en part
En af de fornemmeste opgaver for det journalistiske arbejde er at arbejde ud fra devisen et åbent sind. Et åbent sind handler kort og godt om at være neutral og dække tingene på en ordentlig måde.
Det er selvfølgelig op til den enkelte at vurdere, hvad en ordentlig måde er, men herfra er vi kede af den misforståelse, som har medført, at bestyrelsesformanden føler behov for at gå ud offentligt.
Travet.dk har ingen interesse i at tage parti for den ene eller andet. Det gælder i forhold til de aktive og landets travbaner. I forbindelse med Lunden, har vi forsøgt at dække tingene bredt.
Der er bragt læserbreve, og i februar måned var det Michael Juul selv, der deltog i en skrivelse omkring banen i Charlottenlund. En personlig agenda, kan vi derfor smide ud til et hjørnespark.
Ingen relation til den ene eller anden
Undertegnede har intet personligt forhold eller anden relation til Michael Juul eller den siddende bestyrelse, ej heller til de nogle af otte opstillede kandidater, der stiller op til bestyrelsen.
Hvis man nærlæser dækningen af Charlottenlund Travbane og dens aktiviteter, er disse også dækket bredt. Det gælder derbydagen, Copenhagen Cup dagen, tilsendte pressemeddelelser, læserbreve og artikelskrivningen, hvor Michael Juul og resten af bestyrelsen også med jævne mellemrum nævnes.
I tilfældet med vores artikel med Elsebeth Stausholm, skulle vi have skrevet, – Udtaler Elsebeth Stausholm, så der ikke var tvivl om, hvem der sagde hvad. Der blev også reageret prompte på dette!
Den passage fjernede vi, da vi blev gjort opmærksom på, at den kunne tolkes som vores holdning. Det medførte et opslag fra Michael Juul på de sociale medier trods, passagen blev slettet. Et simpelt opkald eller mail, havde undertegnede også reageret på, og giver dette præcedens for fremtidig kommunikation, så får man travlt med at reagere på alverdens opslag.
Artikler om Lunden i 2021.
- Travet.dk sætter Michael Juul Nielsen stævne – Link.
- Henrik Engberg Johannesen trækker sig fra bestyrelsen – Link.
- Ny direktør på Lunden – Link.
- Mistillid til Lundens bestyrelse – Link.
- Opsigelse på Lunden – Link.
- Skal hæve bundlinjen med 10 millioner – Link.
- Læserbrev fra Anders Helge Nielsen – Link.
- Fronterne er trukket hårdt op – Link.
- Det danske travselskab melder ud – Link.
- Første arbejdsdag for ny direktør – Link.
- Charlottenlund Travbane i medierne – Link.
Dokumentation
Dokumentation på at skrivelsen blev rettet.
Dokumentation på, at der blev reageret prompte, da vi fik oplyst at passagen kunne have ordlyd af Travet.dks holdning og ikke Elsebeth Stausholms.





