Ubesejrede Kinky Rain i nyt regi
Kinky Rain (Muscle Hill – Alexia Ås) leverede to sejre i sine første to starter, og er sidenhen gået i træning hos Matthias Djuse. I aften gør Kinky Rain endnu en start, og denne foregår på Gävle.
Kinky Rain er efter Alexia Ås (Conway Hall) 1.11.6 – 5 mio. SEK. Alexia Ås er især kendt som moder til Ganga Bae (Muscle Hill) – den hed oprindeligt Escape Rain.
Der er givetvis mange der husker den svenskregistrerede Ganga Bae, der nåede mere end fire millioner skr. i karriereindtjening. I dag fremviser man en lillesøster i form af Kinky Rain (Muscle Hill) i Skive.
Alexia Ås var selv en af sin årgangs bedste hopper. I Roger Walmanns træning vandt den Svensk Oaks som treåring, mens hun som fireåring tog andenpladser i Stochampionatet og Drottnings Silvias Pokal – begge gange slået af tophoppen Fama Currit.
Alexia Ås, der nåede at tjente over fem mio. sek. i karrieren, afsluttede siden karrieren i Italien og fik også et par afkom dernede, inden Thomas Lind-Holm købte hende til Danmark. Alexia Ås blev i 2021 udnævnt af den svenske opdrætterforening, ASVT til Diplomhoppe.

Godt år for stutteriet
Stutteri Dust hentede 17 sejre og virksomhedens opdræt tjente 4,3 millioner skr. i 2023.
Fremtiden ser også lovende ud for Stutteri Dust og se bare her.
Stutteri Dust har i 2023 budt velkommen til i alt 6 føl. 2 hingste og 4 hopper.
Det er faldet ud som følger:
- Mountain Dust, hoppe (Readly Express – Burning Rain)
- Mystical Dust, hingst (Muscle Hill – Mystical Sunshine)
- Modern Dust, hoppe (Readly Express – Electric Rain)
- Moon Dust, hoppe (Raja Mirchi – Brazillian Rain)
- Monsoon Rain, hingst (Readly Express – Alexia Ås)
- Morning Rain, hoppe (FaceTime Bourbon – Danish Rain)

Thomas Lind-Holm
Thomas Lind-Holm er en af landets mest succesfulde opdrættere i nyere tid, og tingene har udviklet sig kontinuerligt gennem årene hos den danske opdrætter.
Han er ikke bleg for at gå modsat strømmen og i stedet gå efter egne ideer. Det har Thomas Lind-Holm haft stor succes med.
Thomas Lind-Holm er uddannet revisor, men arbejder i dag med økonomi og administration.
I 1995 blev bopælen Jylland.
Fotos af Flemming Andersen





