Ung dansker til Åby i aften
Den succesrige unge dansker Patrick Larsen tager i aften turen fra det norske til Sverige. I aften køres der løb på Åby, og det har fået den succesfulde dansker til at tage turen.
Patrick Larsen skal i aften køre i løbsserien Knutsson Rising Star Cup 2023. Der køres om en plads i vinterfinalen på Solvalla den 26. december.
Patrick Larsen kører Kistian Malmin-trænede Henessi Bodeaux (Trixton).
Den norskbosiddende dansker havde sin bedste sæson. Her blev det til 31 sejre og 1.422 442 NOK. I år er det foreløbigt blevet til 17 sejre og 751 272 NOK.
I det daglige er Patrick Larsen ansat hos Kristian Malmin.
Tog tidligt afsted
Patrick Larsen tog i oktober måned 2019 til Norge, som bare 16-årig. Han er en rigtig Aalborg-dreng og størstedelen af fritiden blev brugt hos Kent Friborg. Tiden blev også brugt i den lokale ponyklub, hvor der blev kørt ponyløb.
Det er en ung og ihærdig ung mand, der vil frem i tilværelsen og i disse år forfølger Patrick Larsen sin drøm om en karriere indenfor travsporten.
Den 6. september 2020, vandt den unge Aalborgenser så sit første travløb. Det skete med Dancing Queen, og sidenhen har den unge dansker fulgt op med flere flotte kuskepræstationer.
Patrick Larsen har været en del af travsporten i flere år trods sin unge alder. Det er blevet til flere ophold hos professionelle trænere, og det hele startede altså med ponysporten.
Jobopslag på Travet.dk
Patrick Larsen tog til Norge efter en jobopslag her på Travet.dk.
Her søgte danske Kim Pedersen personale, og her slog Patrick Larsen til. Det er sidenhen blevet til ansættelse hos Kristian Malmin, som har mellem 80 – 90 heste i træning.
Foto Stein Larsen







